Skriv en kommentar
For 30 år siden, sprang en kåd Ramón (Javier Bardem) ud fra en klippe, men havet trækker sig tilbage, og dybden bliver katastrofal for den unge tiltrækkende mand, der slår baghovedet, og ligger bevidstløs i havoverfladen før han et minut efter bliver trukket op af vandet. Nu er han i familiens pleje, hos hans bror José (Celso Bugallo) og dennes kone Manuela (Mabel Rivera), og deres søn og Ramóns far der lusker rundt, og virker spag og utydelig. Hans eneste umiddelbare kontakt til verden er gennem et vindue, til havet, der engang trak så tilbage og forvandlede hans liv, til en lammelse der langsomt forværes. Han ønsker kun at dø, han har gennem mange år formet det ønske, da han ikke finder livet værdigt. Medierne er kommet på sporet af ham, da alle pludselig gerne vil hjælpe, og omvende hans ønske, give ham livsmodet tilbage. Ramóns venner, støtter hans sag, på trods af deres egne følelser, og skaffer ham en advokat, der ligesom ham selv også lider en dødelig sygdom, Julia (Belén Rueda). Hun bliver i første færd frastødt af Ramóns barske humor, men for hurtigt sympati for den sengeliggende.
I en nærliggende by, ser Rosa (Lola Dueñas) Ramón I fjernsynet, og bliver fuldstændig grebet af denne hjælpeløse, der kun vil dø. Hun cykler ud til landet, for at besøge ham. Men må tage grædende hjem, da hans hårde om hendes egoistiske behov lammer hende. Men langsomt genvinder hun troen om at få ham tilbage, og hendes daglige besøg, gør at hun langsomt bliver forelsket i Ramón. Også Julia er begyndt at få røde kinder, personligt ved Ramón er den der virkelig elsker ham, vil sætte ham afsted på den sidste rejse.
Den chilenske instruktør Amenábar, der også stod for den fremragende The Others, følger trop med dette uovertrufne kammerspil, der har de dybt emotionelle øjeblikke, men falder ikke i den patetiske afgrund, men formår at skabe en verden udfra den fremragende bog af Ramón Sampedros bog Letters From Hell, og som er baseret på virkelige hændelser. Javier Bardem (Before Night Falls) spiller fremragende, og formår at udfolde sig i den bevægelses begrænsede rolle. Det er ikke så typisk spansk, netop pågrund ad hans chilenske baggrund, er han meget europæiske inspireret blandt andet af Hitchcock, som det sås i The Others. Filmen er stærkt anbefalesværdig, og bare de digtoplæsninger i filmen, gør at den skal ses.
