Moonligt er i sin basale helhed fortællingen om den afro-amerikanske dreng, Chiron, hvem vi i filmen følger i tre akter. Barn. Ungdom. Voksen. Som livet tillader det, starter vi også her i barndommen, hvor Chiron vokser op i et hårdt Miami-kvarter plaget af vold, bander og stoffer. I et liv, hvor faren er væk, og moren har et tættere forhold til stoffer end sin egen søn forsøger den unge Chiron, at finde ud af hvem han selv er. Desværre for ham, viser det sig at være en umulig opgave, når man ikke føler, at man passer ind, og samtidig er usikker på sin egen seksualitet. Som følge deraf bliver Chiron en stille, indadvendt, forsigtig og ensom ung mand, der sitrer af undertrykte følelser.
I filmens første to akter finder Chiron noget usædvanligt en støtte i narkohandleren Juan. Juan og kæresten giver Chiron, hvad hans egen mor ikke formår. Medlidenhed, mad og tag over hovedet. Velnærmest et hjem. Alligevel forekommer tydeligt, at Chiron selv har svært ved at forstå, at nogen kan holde af ham. Uendelige samtaler. Stille. Spørgsmål. Usikkerhed. Det er hverdagen. Med tiden og akterne løsner han dog en smule op, om end man som tilskuer stadig har fornemmelsen af, at Chiron gemmer på en større hemmelighed. Denne kommer først til udtryk i hans teenageår, hvor han deler en joint og et kys på en strand en mørk men smuk aften med hans ven, Kevin.
Moonlights tredje akt foregår ti år efter filmens midterdel, hvor Chiron er blevet voksen og nu selv er narkohandler. Filmen er således også fortællingen om arv og miljø. Stille og indadvendt er han stadig, hvorfor det forekommer tydeligt, at Chiron til stadighed er undertrykt af egne følelser han hverken kan eller vil lukke op for. Hans personlighed angiver i sig selv filmens stemning akkurat som det smukke violinspil gennemsyrer handling og følelsen i Moonligt.
Historien kan på papiret virke banal. Alligevel formår filmen at overraske i sit eget stilfærdige tempo igennem akterne og hvorpå Chiron udvikler sig. Parallelt akkompagneres Chirons fortælling med stærke og nænsomme billeder, der ikke er bange for hverken at gå for tæt på, eller lade de mange intense kameraindstillinger vare flere lange og sårbare sekunder før der klippes væk. ’Excess’ forekommer derfor som en bevidst filmisk virkemiddel, hvor instruktøren Barry Jenkins lader billederne vare i adskillige sekunder, uden at er behøver at ske mere. Det giver netop scenerne denne overfornævnte intensitet og nærvær, hvor man som tilskuer kan aflæse følelserne og selve historien i øjnene på skuespillerne, Endda så tydeligt at det kan gøre ondt at overvære, hvorfor man selv må blinke for befrielse. Samtlige af skuespillerne formår uden ord, at være så nærværende og reelle, at historien velnærmest kunne være fortalt uden ord. Dette i betragtning foruden de maleriske billeder gør, at filmen er et mesterværk, hvad angår æstetisk sans og storytelling.
Moonlight og historien om Chiron er et imponerende smukt værk, der fortæller om, hvor skævt og uforløst et liv kan være i undertrykkelse. Man sidder tilbage med en tom følelse af, hvordan nogle mennesker ikke kan udfolde sig til den person man ønsker at være, og derfor må leve i et fængsel af følelser og undertrykkelse. Stærkt, sorgmodigt og sublimt fortalt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.