Skriv en kommentar
Velkommen til en verden, hvor placeringer af farveklatter er genstand for yderst opmærksomhed, og hvor du kun er så god som dit sidste maleri.
Denne biografiske film følger den berømte kunstmaler J. M. W. Turner i de sidste 25 år af hans liv i det engelske 1800-tal.
Et geni, som revolutionerende malerverdenen i sin tid, og som blev hyldet af folket og hoffet, men som også var en excentrisk og deprimeret mand med sine mørke sider.
Dog stod malerkunsten over alt, og med et gennemtrængende og kompromiløst blik, berigede Mr. Turner verdenen med det ene mageløse billede efter det andet.
Det er ikke uden grund at der både i Danmark og i udlandet laves film om mere eller mindre berømte malere. Nævnes kan Pige med Perleørering (2003) og Marie Krøyer (2012).
Malerfilm er specielle, fordi malere har altid emmet af vildskab og løssluppenhed. De indkapsler verdenen og forvandler den til genistrege.
Denne film om et malerisk geni er ligeledes en genistreg af instruktøren Mike Leigh. Han tager os ind i en fordums verden, og tæt ind på livet af en ualmindelig mand, som virkeliggøres foran os i form af en brillant Timothy Spall.
Timothy Spall ER Mr. Turner.
En mand med en yderst støttende fader og en afdød sindssyg moder. En evig ungkarl, som ignorerer sin tidligere elskerinde og afviser sine børn, og som jævnligt misbruger sin stakkels, forelskede hushjælp gennem 40 år.
Men som også huskes for at forhøje det at male landskabsbilleder op til et helt nyt niveau, og som anses for at være et levende geni af sin nutid, heraf kælenavnet: "The painter of light."
Denne smukke film er lavet så den ligner et billede fra kunstnerens hånd selv. Og vi får rigelig af muligheder for at nyde Mr. Turners værker filmen igennem. Læg især mærke til værket "The Slave Ship" som også får ekstra opmærksomhed i filmen.
Samlet set er denne film en nydelse for øjet og sindet. Skuespillet er ulasteligt.
Jeg har ikke roser nok til Timothy Spalls indsats i denne film. Han kunne ligne Jack the Ripper, og brummer som en anden bjørn, men han udlever denne store personlighed med styrke og finfølelse.
Det er ikke uden grund at han vandt prisen for bedste skuespiller til dette års Cannes Film Festival.
Sammen med faderen, Paul Jesson, er far og søn et fasttømret makkerpar, og rollen som hushjælpen Hannah spilles dybt og umådeligt tragikomisk af Dorothy Atkinson. Hun lever i baggrunden som et forelsket, hårdtarbejdende spøgelse.
Nævnes skal også Marion Bailey som spiller Mr. Turners anden og faste elskerinde Sophia Booth frem til hans død. Hun er en levende og jævn kvinde, som rammer noget i manden med det kunstneriske temperament.
Mr. Turners sidste ord skulle eftersigende have været: "The sun is God." Findes der bedre afskedsord for en mand, som sugede naturens kræfter til sig og genskabte dem i et hav af former, farver og følelser, som betog en hel verden.
