Skriv en kommentar
Der findes en lang tradition af film, der følger livet på et teater og dens mennesker. Film som ”The Producers” (Mel Brooks), ”Moulin Rouge” (Baz Luhmann og en stor del af Ingmar Bergmans film bruger teatret som tematisk greb. Vidt forskellige film og vidt forskellige måder at skildre mennesker og forholdet til kunsten. Nu skriver ”Mrs. Henderson Presents” sig ind i rækken.
I ”Mrs Henderson Presents” er handlingen henlagt til anden verdenskrigs London. Mrs. Henderson ( Judi Dench) arver en betragtelig sum efter sin mand, og den gode veninde opfordrer hurtigt Mrs. Henderson til at bruge nogle af de mange penge på en hobby. Mrs. Henderson er dog ikke en almindelig enke og i stedet for at bruge pengene på smykker og den slags, køber hun teatret ”The Windmill Theatre, der ligger i London.
Teatret har stået tomt i noget tid, så alt skal startes op på ny, og da bygningen er klart til teater, må Laura Henderson til at lave teaterforestillinger. Desværre ved den aldrende ikke en hujende fis om at drive et teater, men da hun hyrer den rutinerede teaterræv, Vivian Van Damm tager vinden hurtigt fat i teatermøllens vinger. Van Damm udtænker sin helt egen strategi for ”The Windmill”, for her skal males døgnet rundt og det med frække damer, så de unge soldater har noget at kigge på. Desværre er det puritanske engelske magtapparat ikke meget for den slags usædelighed, men Laura Hendersons kontakter og Van Damms snilde løser problemet. Hvis damerne ikke bevæger sig og i stedet står helt stille, må de være som den nøgne kvinde på Botticellis renæssancemaleri ”Venus fra Milo”, altså en del af helheden i et kunstværk.
Filmen her drejer sig derved om Van Damm og Mrs. Hendersons forhold samt deres idealistiske og kontroversielle teater. Filmen former sig således som et drama af den forholdsvist lette slags, for ligesom John Boormans ”Hope and Glory”, der for nylig kom på dvd, fylder krigen mindre end den personlige historie. Krigen er den baggrund, der yder kontrast til de drømme og fantasier, som vores hovedpersoner udspiller deres liv i.
Det er ofte en god metode at skride til, når det handler om menneskeskæbner, placeret i et tidsbillede, der bliver tegnet langsomt men følsomt under filmen. I øvrigt lægger en afstikke til den fascinerende ”Moulin Rouge” ligefor, for selvom filmen her ikke er en musical, besidder den en speciel charme, der gør filmen til en rigtig god oplevelse.
Spillet mellem den lille gnomagtige Bob Hoskins ("Brazil"," Hvem snørede Roger Rabbit") og hovedrolleindehaveren (næsten altid gode) Judi Dench fungerer fabelagtigt. Deres måde at spille op imod hinanden på en gensidig provokerende facon er gennemført god. Yderligere er filmen fyldt med mange æstetisk flotte scener og små referencer, man med fordel kan kigge lidt efter. Filmsprogets overvejende urealistiske holdning blandes undervejs med mere nede på jorden realistiske holdninger. Frears, manden bag ”Dirty Pretty Things” og ”High Fidelity” har gjort et godt stykke arbejde og skabt en film, der vil kunne nydes af de fleste – og mon ikke at det vil være et fåtal, der vil blive forarget over de bare pigebryster, filmen nødvendigvis må dvæle lidt ved.
Så er du til film om teater, og de folk der render rundt og laver mærkelige opsætninger, er ”Mrs. Henderson Presents” en charmerende ufarlig sag, der snildt kan gøre en god aften endnu bedre.
