Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

Mulan (Disney+)

16. december 2020 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Mulan (Disney+) billede

En fuldgod live action-filmatisering af Disneys asiatiske heltinde. Ikke alt lykkes, men som samlet værk klar bestået. Vigtigst er filmens evne til at få sit publikum gjort eventyrlysten.

Den 27. marts var en dato mange Disney-elskere havde set frem til. Her var det planen, at koncernens kinesiske darling skulle kunne opleves som live action film og dermed følge i fodsporene på titler som Dumbo, Skønheden & Udyret, Løvernes Konge, Aladdin og hvad de ellers hedder. Altså klassiske Disney-mesterværker adapteret fra animation til spillefilm med et rigtigt cast. Spoler vi imidlertid tiden tilbage til marts måned, så er stor som små velvidende om at vi dengang befandt os midt i en nedlukning på global plan. Biograferne lukkede ned, filmproduktionerne gik i stå, muligheden for indtjening blev kraftigt forringet og markedets parter endte egentlig med at modarbejde hinanden. Beslutningen blev taget siden hen: Mulan skulle holde flyttedag til Disneys egen streaming-tjeneste Disney+…

Ikke nogen populær beslutning. Blandt andet har man kunnet læse sig til at en biografejer i ren frustration over udsigten til en stor indtjening (da Mulan sandsynligvis ville kunne have trukket folks tegnebog op af lommen) gik fuldstændig bananas mod en Mulan-reklamesøjle i biografen. Heldigvis en af dem i pap, for ellers havde den gode biografejer sikkert selv havde endt med blå mærker efter den voldsomme ondulering. ”Mulan – Kommer Snart”… Det gjorde hun bare ikke. Af samme årsag er det mig derfor en fornøjelse at præsentere Mulan lige her, for det du læser nu er CinemaOnlines premiere-anmeldelse for en Disney+-udgivelse. Fra dags dato kan du nemlig (fra tid til anden) finde Disney+-streaming-anmeldelser på vores site.

Hvis man er Disney-entusiast, så kender man alt til historien om pigen Mulan, der ender i den kinesiske hær, da nøden er størst. Forklædt som hankøn må hun temmelig meget igennem, da kvinder slet ikke besidder rang til at tjene kejseren. En afsløring ville kaste bortvisning af vanære med sig. En ond heks og en lusket magtjæger har planer om at afsætte kejseren og overtage landets ledelse. Hver familie må afgive én far eller søn til militær træning med krigsførelse for øje. Da Hua-familien består af to døtre, en mor og en far, så er sagen umiddelbart lige til. Det er faren, som må aflægge ed om at stille sig til rådighed. Faren (spillet at Tzi Ma – The Farewell, The Ladykillers, Arrival) har førhen deltaget i store krigeriske slag og har en del fysiske skavanker heraf. Derfor beslutter ældstedatteren Mulan (Liu Yifei – The Forbidden Kingdom) at skåne ham, og i ly af mørket snupper hun farens hest, rustning og sværd og får sig forklædt som det modsatte køn. En hård fysisk og mental træning forvandler Mulan til en dygtig kriger, og som bliver ret afgørende i forhold til at få sat en stopper for det kommende angreb mod styret. Rollelisten giver desuden et gensyn med navne som Jet Li (Dødbringende Våben 4, Romeo Must Die, The Expendables), Jason Scott Lee (Junglebogen, Tilbage Til Fremtiden 2, Dragon) og Gong Li (Mit Liv Som Geisha, Miami Vice).

Mulan-filmen er, overordnet set, ganske vellykket. Det bliver til 4 fine stjerner her, hvor grundstenen lægges i filmens første tredjedel, mens sidste tredjedel er en flot og velkoreograferet finale. Omvendt er det som om at den midterste tredjedel er anderledes mangelfuld ud i det magiske, som øjet skal blive betaget af. Andre gange bliver det bare alt for meget ”Tiger På Spring, Drage I Skjul” angående tyngdelovens ophævelse. Til alt held formår filmen at styre det fortabte sikkert i havn. Skønt at se en børnetegnefilm turde forvandle sig til en delvis actionfilm, hvor både helte og skurke kløves med sværd og gennembores med pile. Ergo afslører jeg så også, at den er alt for voldsom for de yngste seere. Mulan vinder desuden på sin detaljerigdom, og samlet set så opnår man rent faktisk følelsen af at befinde sig i det fjerne Østen og med lyst til at deltage i eventyret.

Titel: Mulan
Original Titel: Mulan
Premieredato: 4. september 2020
Instruktør: Niki Caro
Skuespillere: Liu Yifei, Gong Li, Jason Scott Lee, Jet Li, Tzi Ma, Donnie Yen, Yoson An, Rosalind Chao, Xana Tang, Ron Yuan, Jun Yu, Chen Tang, Jimmy Wong
Spilletid: 115 min.
Selskab: Disney, 2020
Genre: Action , Adventure , Drama
Streaming service: www.disneyplus.com














banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...