Skriv en kommentar
Når Lynch for alvor udstiller sit tankespind til offentligt skue, er det de færreste, der kan følge med. Ikke desto mindre eller måske netop derfor gør det ham til et yndet samtaleemne.
For nogle er det fordi det altid er in at diskutere Lynch, og andre fordi hans film afføder substans til filosofiske tanker og hjernevridninger over aftenkaffen. De fleste kan dog blive enige om, at han er en af vor tids absolut største instruktører om end den mest mystiske.
Det var med tv-serien Twin Peaks ( vist på dansk tv i starten af 1990’erne ), Lynch for alvor skabte sig et navn og skilte sig ud fra mængden. Men både før og siden har han skabt ganske bemærkelsesværdige og ikke uinteressante værker. Tænk blot på Eraserhead (1977), Elefantmanden (1980), Blue Velvet (1986) og den meget roste Lost Highway (1997). Gennemgående for hans efterhånden ganske mange produktioner er det mystiske / okkulte flettet sammen med det rationelle / naturlige i hans aparte univers. Mulholland Drive er ingen undtagelse. Den unge, naive og håbefulde Betty (Naomi Watts) lander i Hollywood. Målet er startrampen på en skuespilkarriere. Hendes tante, der også er skuespiller, er taget til Canada for at indspille en film. Betty har derfor lånt hendes fashionable lejlighed. Lejligheden ligger i et boligkompleks, der til forveksling kunne minde om kulisserne til tv-serien Melrose Place. I lejlighedens badeværelse finder hun den nøgne og forslåede Rita (Laura Elena Harring). Egentligt hedder hun ikke Rita, men et solidt hukommelsestab forhindrer hende i at huske afgørende personlige oplysninger som hendes navn. Hun kommer på navnet Rita efter en plakat, på badeværelset, med Rita Hayworth. Det eneste hun kan huske er, at hun har været involveret i en bilulykke på Mulholland Drive. Draget af eventyrlysten er Betty primus motor for at komme til bunds i Ritas fortid. Men det eneste spor er en taske fyldt med pengesedler. Uden meget at gå efter, går de på opdagelsesjagt, for at afsløre Ritas mystiske baggrund. Sideløbende kæmper filminstruktøren Adam Kesher (Justin Theroux) for at bevare kontrollen over et kuldsejlet ægteskab og en film, han skal til at instruere.
Umiddelbart lyder det som en ganske logisk og simpel fortælling, som den er set i utallige tv-film på TV Danmark. Men som pigernes eventyr folder sig ud, lulles man som seer stille og roligt ind i et tomrum med stærke seksuelle undertoner, hvor man hopper mellem drøm og virkelighed, realisme og illusion. Mindre indviklet bliver det ikke, da en række markante sideløbende historier viser sig at få afgørende betydning for pigernes videre færden. Men hvad er drøm, og hvad er virkelighed?
Det er netop denne vekslen mellem drøm og virkelighed, der gør Mulholland Drive så umådeligt kryptisk og så svær at komme ind på livet af. For at forstå filmen til fulde, må man ruste sig med tålmodighed og nok regne med at skulle se den en del gange. Filmens narration er simpelthen så komplekst bygget op, at man ikke kan tilnærme sig uden heftig bearbejdelse af de visuelle indtryk. Til gengæld er det også denne kompleksitet, der gør Mulholland Drive til en af de mest intelligente og velgennemtænkte film, der er set i mange år. Indgangsvinklerne er mange og fortolkningerne uendelige. Tydeligt er det dog, at David Lynch tegner sit eget billede af Hollywood. De intertekstuelle referencer står i kø. For eksempel leder billederne af palmetræer i vejkanten unægtelig tankerne hen på Beverly Hills 90210. Men det er da også en metafilm. En film om film. En film om at lave film i en branche, hvor følelserne gemmes indeni og udseendet og facaden er afgørende for karrierens videre udvikling. En film om jalousi skuespillerne imellem. Derfor virker skuespillet for det meste også overdrevet falsk og karikeret. Men ikke alle steder. Et sted hvor Naomi Watts som Betty netop skiller sig ud, er en scene, hvor hun skal castes til en film. Her er skuespillet blændende og noget af det mest intense filmen set som helhed.
Her må man samtidig beundre David Lynch for sit mod. Ikke mange ville turde at lade sine skuespillere overspille bevidst store dele af sin film og skabe et univers, der ikke umiddelbart giver sammenhæng for den almindeligt og rationelt tænkende. Men han slipper godt fra det. Og det er en bekræftende tanke. Alt for få tør vove skindet og satse. David Lynch tør. Lars Von Trier tør også. Men ellers er der langt imellem snapsene.
Underlægningsmusikken skaber en solid ramme om historiens univers med sine drømmende og til tider djævelske luner. Og på en eller anden måde giver det, sammen med de sære eksistenser og skæve indfald, dette usædvanlige univers, som man kun kan lade sig fascinere og fortrylle af. Om man kan lide Mulholland Drive eller ej, så vil den unægtelig gøre et stort indtryk på én og være meget svær at ryste af sig igen.
Mulholland Drive er et mesterværk af de absolut største. En film der vokser sig større i bevidstheden , hver gang den ses. En klassiker er født.
Ekstramaterialet er, i forhold til filmens høje standard, yderst begrænset. Det begrænser sig til en trailer for den pågældende film og fire små interviews med filmens hovednavne. Justin Theroux og Laura Harring, ser det som deres mission at skamrose David Lynch, mens Naomi Watts, ud over at skamrose David Lynch, giver en fortolkning af den rolle, hun spiller og filmen som helhed. Sidst er der naturligvis også et interview med mesteren selv. Men selv om han udleverer sine tanker bag filmen, skal man næppe regne med en løsning på filmens mystik. Sammenlagt bliver det til 10-12 minutter. Det er skuffende lidt. De burde få 10-12 minutter hver og ikke til deling. Igen skal det understreges, at det er en uskik ikke at tekste ekstramaterialet. Det kan vel ikke kræve det store ekstra-arbejde?
Som seer kan man også blive flue på væggen under optagelserne. Et kamera inviterer indenfor på settet, til noget der ligner bag om kameraet men vel nærmere er en ironiseren over samme. En side med Lynch's ti ledetråde til at løse filmens gåde er der også blevet plads til. Men om den skader mere end den gavner, kan der argumenteres både for og imod.
Mere er der ikke at hente blandt ekstra-materialet, hvorfor der heller ikke kan returneres mere end 3 stjerner for dette.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
