Skriv en kommentar
Sandra Bullock spiller den altdominerende hovedrolle som politikvinden Cassie Mayweather, der har bærer rundt på et forfærdeligt fortidstraume, i denne bundsolide thriller om en serie kvindemord. To intelligente high school-studerende har tilsyneladende begået det ”perfekte mord” og forsøger at lege kispus med Casssie og resten af politistyrken.
Murder By Numbers er begået af den iranske mesterinstruktør Barbet Schroeder, der i 60erne og 70erne arbejdede tæt sammen med store navne som: Jean-Luc Godard og Eric Rohmer (der i øvrigt selv er aktuel med Hertugen og Englænderinden (2001) ). Han skrev desuden også før sin filmkarriere kritik i det legendariske filmkritikerblad Cahirs du Cinéma. I 80erne og 90erne opnåede hans stor succes på det amerikanske filmmarked, med en lang række film af svingende kvalitet, og af dem husker vi vel bedst filmen om Claus von Bülow: Reversal Of Fortune (1990) og Single White Female (1992). Schroeder er en yderst kompetent instruktør, der af og til laver nogle virkelige gode film, men Murder By Numbers er desværre ikke en af hans bedste.
Filmen har de ting, som de gode thrillere altid skal have: en stærk hovedrolle-karakter, som har set lidt af hvert i sit liv, og som er lokomotiv for historien. I disse film har vi også altid forbrydere, der er sikre på, at de har udtænkt og udført ”perfekte forbrydelse”, for derefter at lege lidt med politiet og undslippe straf. Derefter er der altid nogle helt uventede twists til sidst i historien, som vi overhovedet ikke havde forventet. Denne film er lavet fuldstændig efter denne skabelon, men bliver en rigtig god mainstream-thriller på grund af Sandra Bullocks protræt af den psykologiske mærkede politikvinde, der ikke har fået gjort op med sit fortidstraume, støder alle mennesker fra sig og indhyller sig i sit arbejde som detektiv i drabsafdelingen. Bullock kan godt lide at producere sine egne film, men det er langt fra ubetinget gode film, der er kommet ud af det, men med hende selv i en totalt dominerende hovedrolle, er det gået over alt forventning. Hun er en hård strisser og vil dominere alle situationer, og det falder ikke i god jord hos de udelukkende mandlige kolleger. Hun tager sig ikke af, at ingen vil arbejde sammen med hende og at de taler om hende bag hendes ryg, men med Bullocks overbevisende spil, fornemmer vi at noget er rivende galt. I birollerne spilles der også kompetent, dog er jeg ked af, at der kun var plads til, at Chris Penn fik så lille en rolle. Jeg husker ham, med begejstring, i så fremragende film som: At Close Range (1986), Resovoir Dogs (1992), Short Cuts (1993) og The Funeral (1996).
Murder By Numbers er en velproduceret, velspillet og spændende film, der interesserer os og holder os på stikkerne helt til enden, men så heller ikke så meget mere. Jeg må dog sige, at jeg glæder mig til det næste ”Sandra Bullock-lokomotiv”. Hun er attraktiv, en god skuespiller, og så håber jeg hun snart påtager sig nogle lidt mere krævende og skæve roller. Murder By Number vil jeg give 4 stjerner ud af 6.
