Man kan sagtens være velfungerende selvom man er lam fra livet og ned. Eller velfungerende er måske så meget sagt når man snakker om de voldsomheder de medvirkende i ”Murderball” kalder deres hobby. Fuld kontakt kørestols-rygby, hyppigt kaldet Murderball, er måske ikke en sport man hører meget til, men det betyder bestemt ikke at den er kedelig. Eller for den sags skyld ufarlig. Man hører godt nok ikke om mange skader i filmen her, men skader er måske heller ikke noget man snakker om når alle er lamme efter alvorlige ulykker, og der er i hvert fald masser af mulighed for at slå sig når kørestole beklædt som kampvogne brager ind i hinanden, vælter og ræser over banen.
Filmen følger tre parallelhistorier; en om det amerikanske landshold, centreret omkring den rå og ærlige Mark Zupan, en om deres canadiske rivaler med den amerikanske træner Joe Soares og en sidste, lidt mere selvstændig fortælling om unge Keith Cavill der nyligt er blevet lam efter en motocross-ulykke. Den karismatiske Zupan er den reelle hovedperson og hans ærlighed og rå, tatoverede fysik er en glimrende ledetråd gennem en film der ikke kun beskæftiger sig med sporten, dens hovedpersoner udøver, men lige så meget om deres individuelle historier og imponerende gå-på-mod.
Og ja, der er en amerikansk film og den bliver en smule kvalm i sin beskrivelse af en lidt anderledes udlevelse af den amerikanske drøm. Det bliver heldigvis aldrig helt for meget, først hen mod slutningen hvor der pludselig skal blandes hjemvendte soldater og den slags ind i historien. Det meste af tiden lader instruktører Henry Alex Rubin og Dana Adam Shapiro deres kamera zoome ind på de medvirkendes somme tider meget private stunder og lader historien udfolde sig stille og roligt. De stærkt rivaliserende amerikanske og canadiske landshold med træner Soares som en slags små-sympatisk skurk er hovedhistorien, mens Cavills historie giver det hele en dybere karakter og hjælper en til at forstå nogle af de tanker der går igennem hovedet efter en så alvorlig ulykke. Der er masser af scener hvor de melodramatiske kanoner kunne være kørt i stilling, men Rubin og Shapiro lader for det meste være med at pille for meget ved materialet. Resultatet er en livsbekræftende og meget ungdommelig dokumentarfilm, der stiller mange af de spørgsmål man normalt er nervøs for at stille (der er eksempelvis et helt kapitel om en lammets seksualitet) og en film der behandler sit emne og sine personer med respekt uden at blive underdanig. Filmen er ikke synderlig nyskabende og i klipperummet er der muligvis taget mere højde for plot end emne, men de medvirkende, deres historier og filmens særegne omdrejningspunkt er interessant og underholdende nok til at gøre filmen vældig seværdig.
Der er ganske omfattende bonusmateriale på DVDen, der, udover en række slettede scener og to dokumentarspor fra produktionsholdet og de medvirkende, byder på et fuldt afsnit af Larry King Live og Jackass – begge specialafsnit om filmens medvirkende og deres historier. Larry King er naturligvis informerende, mens Jackass naturligvis er ganske underholdende og de to programmer er rare at have med på DVDen. En god, 18-minutters making of og en pudsig 10-minutters enetale af Joe Soares, i hvilken han kommenterer den skurkerolle han retteligt mener han er blevet tildelt i filmen, runder sammen med en trailer af for en glimrende sammensat DVD med godt, underholdende og relevant bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af :
Sandrew Metronome.