Skriv en kommentar
I den meget sanselige og glatte film Murina troede jeg i starten, at det var navnet på et af familiemedlemmerne i den kaotiske familie, men senere går det op for mig, at titlen er hentet fra den ålelignende fisk i havet – en muræne – som familien går på jagt efter. Den kan i Middelhavet blive op til 1 m lang. Den har spidse tænder, uden skæl men med kraftigt slimlag – og de mange frygthistorier om dens bid – er måske blevet et symbol på filmens ide – at bide fra sig.
Vi følger livet på skærgården i Kroatien, hvor faderen den lukkede og tilspidsede Ante (Leon Lucev) vil sælge deres hus på halvøen, så de kan flytte til Zagreb – og den rige ungdomsven Javi (Cliff Curtis) er en mulig opkøber – dels er han millionær og været på forsiden af Bloomberg Business Week – men han møder igen Antes kone Nela (spillet overbevisende af dansk/serbiske Danica Curcic), og gammel kærlighed opstår igen – selvfølgelig i al hemmelighed, men alligevel. Og ikke nok med det har filmen alt for mange undervandsscener i jagten på muræner gemt i huler med tang, og undervandsfisk stigen op til lyset, hvor der antydes flirt både med mor og datter.
Der bliver lagt op til det store køb med en inviteret borgmester – men de mange skænderier i familien besværliggør salget – tilliden mangler – og Antes magtbegær kommer til udtryk, da han låser Julija ned i kælderen – og hun i flere minutter banker på metaldøren, men senere finder et hul under en kælderlem, hvor hun kravler ned, men falder langt og kigger op ad en umulig klippeskrænt. Men med sin medbragte stavlygte baner hun vej gennem undergrunden – kan hun finde en udvej til friheden?
Julija går mest rundt i sin blå pirrelige badedragt med bare ben på stranden, og gør mange forsøg på at ændre familiens livsmønstre med bl.a. at sige til faderen, at hvis han ikke vil ændre sig – kommer han aldrig væk fra den fasttømrede familietradition på øen, og moderen får livets følger at føle, da datteren pludselig siger: Nu har du ødelagt dit eget liv med far. og nu vil du ødelægge mit liv ved at jeg ingen ting må - hvilket medfører en lussing, mens hun stadig optimistisk siger, at alting bliver snart bedre.
Og jeg synes filmen har for mange fysiske voldsepisoder og for få psykologiske tankevækkende dilemmaer. Og det hjælper ikke, at filmselskabet og Kusijanovic praler af, at de har Martin Scorsese som executor producer – for at synliggøre filmen på det internationale marked. En flot filmatisering af menneskelige dilemmaer – men med for mange ligegyldige undervandsoptagelser.
