Skriv en kommentar
Vi har her på ON-Z tidligere set og skrevet om film om sorg og død. Mest markant i filmen af Walking on Water, som var en meget sort og meget trist film, som koncentrerede sig om reaktionerne hos de pårørende efter døden bankede på. Dette er en film, som gør det stik modsatte, den handler om nemlig tiden før døden kommer og har ”offeret” i centrum.
Hvad ville du gøre ?
Filmen, fortæller historien om den unge Ann, som bor med sin lille familie i en forstad til Vancouver. Her bor hun i en campingvogn udenfor sine forældres hus, eller nærmere bestemt sin mors hus, for faderen har siddet i spjældet de sidste 10 år, så ham har hun ikke set så meget til i gennem sin opvækst. Dette har gjort, at moderen altid er meget negativ og hader alt og alle. Sammen med sin mand (han laver swimming pools), som oftere er arbejdsløs end i arbejde, og sine 2 døtre, lever hun et liv, med et kedeligt job som rengøringsassistent på det lokale universitet og uden større indhold i tilværelsen end at være sammen med sine børn og hvor den største spænding kommer, hvis der er en god film i fjernsynet.
Da hun en dag kollapser og kommer på hospitalet får hun en besked, som vender op og ned på hendes verden. Hun får nemlig besked om, at hun kun har 2 - 3 måneder tilbage at leve i. I stedet for at bryde sammen og tage hjem og snakke med familien om det, beslutter hun at holde det hemmeligt, da hun ikke vil såre nogen og ej heller at folk skal begynde at snakke bag hendes ryg. Hun begynder derfor systematisk at planlægge sin død og den sidste tid. Hun går hurtigt i gang med at lave en liste over hvad hun skal nå inden hun dør, der omfatter hvad hun mener er godt for familien, såsom finde en ny kone til sin mand, lave små beskeder til sine døtres fødselsdage og andre planer som pludselig bliver vigtige. Hun når også at kaste sig også ud i affære med en mand, som viser hende lidt af hvad hendes liv kunne have været. Mere skal ikke røbes her, men du kan sikkert regne ud, at det ikke en Hollywood ending vi bevæger os hen imod.
Vi griner - Vi græder …
Dette er en stille lille, men meget stærk film, som er baseret på en novelle af Nanci Kincaid's novelle Pretending the Bed is a Raft. Det er ikke en super sentimental film a la Chris Columbus’ Stepmom fra 1998 for den giver sig tid til at fortælle og føle. Vi derfor både smiler, griner og græder og kommer på lidt af en følelsesmæssig rejse gennem filmen fordi vi på den ene side føler sympati for Ann og hendes situation, men på den anden side frastødes fordi vi tænker på alle de frustrationer, problemer og konflikter, som vil opstå efter hendes død. Her er således ingen helte eller skurke, bare mennesker som du og jeg, som pludselig kan blive til brikker i et spil, som vi ikke er klar over før det er for sent. Filmen er besat med gode gedigne skuespiller, som heldigvis ikke er typiske Hollywood typer, som gør at vi nemmere kan kende dem igen, ikke fra andre film, men virkelighedens verden.
Lidt om dem foran og bag kameraet …
Sarah Polley viser igen, at hun er god i en alvorlig film og viser igen at smalle film bestemt en sit fremragende spil fra bl.a. The Sweet Hereafter og Go uden dog at være stereotyp, som man nogen gange ser det ske med visse amerikanske skuespillere i den type film. Amanda Plummer og Leonor Watling spiller godt og troværdigt som både gammel/ny veninde og kandidat til at overtage rollen som kommende mor for hendes døtre. Amanda Plummer har mange film bag sig inden for mange genre, så hun har et stort register at spille på og det gør hun, mens Leonor Watling er ny i faget og herhjemme nok mest kendt for filmen Tal Til Hende af Pedro Almodovar, som også har produceret filmen. Overfor dem står Ann’s 2 mænd – Hendes mand spillet af Scott Speedman, som viser, at han bliver bedre og bedre efter han forlod tv-mediet (”Felicity”) og begyndte at lave spillefilm (fx Dark Blue og Underworld) og Mark Ruffalo som hendes elsker, som vi for et par uger siden så i filmen In The Cut, hvor han spiller overfor bl.a. Meg Ryan og Jennifer Jason Leigh. Han leverer her en noget mere afdæmpet præstation og er med til at opfylde nogle af de ønsker hun har inden hun dør. Man bør dog også nævne Deborah Harry, fra bandet Blondie, som moderen, som nogen måske husker fra Cronenbergs Videodrome, og som yder en habil indsats som den bitre moder.
Filmen er lavet af den spanske instruktør Isabel Coixet, som ikke er så kendt på disse kanter og i samarbejde med brødrene Pedro Almodovar og Agustin Almodovar, som jo er noget mere kendte må man sige. Isabel Coixet har i mine øjne formået at lave en film, der løfter sig over den typiske kleenex-film og formået at få det bedste ud af sine skuespillere og lille historie, uden dog at svælge i lange og over sentimentale scener, men blande det alvorlige og muntre på en måde, så man tros alt ikke mister troen på personerne, og har faktisk en positiv følelse når båndet/dvd’en tages ud af maskinen.
Ekstra Materiale
Efter sådan en kan man næsten ikke rumme mere, men efter et par dage dukker alligevel nysgerrigheden op efter at høre et par ord fra instruktøren, skuespillerne og andre, som har været med til at skabe denne lille gribende film. Dette får du mulighed for at høre både I den lille Making of … på godt 30 minutter og en række små interviews med skuespillerne, som erstatter den ellers så for dvd typiske Audio Commentary. Sammenlagt giver de ikke meget information end man kan forvente, men Making of … programmet er værd at se for det er fikst klippet/redigeret, men næppe et du vender tilbage til. Ud over dette er det kun blevet til en musikvideo og lidt trailere og et TV-spot. Alt I alt en let luftig samling, som jeg nu helst havde set erstattet af en god Audio Commentary under filmen.
3 stjerner ud 6
Video
Billedet præsenteres i Anamorphic Widescreen 1.85:1. Billedet er pænt og roligt og yder bestemt retfærdighed til alle de mange forskellige stemninger som Isabel Coixet ønsker at sætte os i. Farverne kan virke kedelige nogle steder, men jeg tror det er et bevidst valg.
4 stjerner ud 6
Lyden
Lyden er kan du få serveret i hele 3 formater nemlig enten i Dolby Sorround, Dolby Digital 5.1 eller sågar DTS er der også blevet plads til. Det er et meget stemningsfyldt lydspor med næsten ingen musik, men den der er er med til at skabe den stemning i filmen. Man kan mærke at der er gjort meget ud af at ikke at ødelægge den, ved at påføre lydsporet smarte sange, men i stedet stemningsfulde toner og lyde, der gør filmen til også en helt speciel oplevelse hjemme i stuen. Der er pænt forskel på lyden fra Dolby 2.0 til 5.1, men springet fra 5.1 til DTS er mere et valg for entusiaster, for i denne film vil almindelige brugere ikke kunne høre forskel.
4 stjerner ud 6
Menu og Tekster
Menuerne på disken er simple uden at være kedelige.
Der er mulighed for at fravælge eller få tekster på Dansk, Svensk, Norsk, Finsk eller ingen på både film og ekstra materialet.
3 stjerner ud 6
Konklusion
Har du set film som Walking on Water og Whoes Life Is It Anyway får du her døden set fra en anden og anderledes vinkel. Den får dig til at tænke lidt mere på, hvordan man lever sit liv og hvor kort livet pludselig kan blive uden at det går hen og bliver vammelt eller klichefyldt. Det er en stærk film at sidde og se i biografen, men oplevelsen er faktisk mere intens hjemme i stuen for, der sidder man jo typisk og ser film med eller omkring dem man holder af og i egne omgivelser og det skal nok sætte nogle følelser sig i gang på dig og/eller dem du ser den sammen med.
Lad være med at undgå denne film bare fordi emnet er trist, for det er absolut en film der er værd at se ind i mellem alle de kulørte film man normalt ser på en videoaften.
NB ! Det har været svært at finde kun 3 billeder fra filmen, for der er flere situationer, der kunne have været spændende at vise klip fra.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
