Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Mystic River (blu-ray)

9. maj 2010 af Mads Bluhm

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mystic River (blu-ray) billede

En dyster og tankevækkende film om sorg, hævn og skyld får her en velfortjent HD opgradering og ser bedre ud en nogensinde.

Filmen

"Mystic River" er Clint Eastwoods filmatisering af forfatteren Dennis Lehanes bestseller af samme navn. Med en stjernebesat skuespillerbesætning og en mesterlig historiefortæller bag roret var der god grund til at nære høje forventninger til filmen. Det lykkes da også filmen at sejle flot i mål omend udførelsen ikke er perfekt hele vejen.
Filmen er i sit hjerte todelt, på den ene side er den en klassisk mysterie-thriller, hvor vi som tilskuere forsøger at regne løsningen ud. På den anden side er den også en grum fortælling om den uhellige treenighed: sorg, hævn og skyld. Det er med andre ord ikke nogen letbenet sag, men en dyster ret med masser af vitaminer i og en besk eftersmag.

Vi følger Jimmy, Sean og Dave. De er tre knægte fra arbejderklassen i Boston. De fordriver det meste af deres tid med at spille hockey i byens gader. En dag, hvor de har lavet lidt drengestreger, bliver de antastet af en politimand, som irettesætter dem. Han sender derefter Jimmy og Sean hjem, men kører væk med Dave. Manden er ikke politimand men derimod en iskold pædofil, og Dave slipper først fri igen efter fire mareridtsdøgn hos (u)gerningsmanden. Det ændrer Daves liv for bestandigt, men også venskabet drengene imellem bliver aldrig det samme igen. Så springer handlingen adskillige år frem, hvor de tre barndomsvenner er blevet voksne mænd og er gledet fra hinanden. Jimmy (Sean Penn) er blevet ejer af et minimarked efter en række år som kriminel. Sean (Kevin Bacon) er politimand. Dave (Tim Robbins) er et knust menneske, som på trods af kone og børn stadig er traumatiseret af den forfærdelige hændelse i hans barndom. Skylden nager alle tre mænd. Da Jimmys teenagedatter brutalt myrdes, tvinges de tre tidligere så tætte venner til at krydse veje igen.

"Mystic River" er en film, som lever højt på sine skuespilleres eminente præstationer. Det er oplagt at fremhæve Sean Penn og Tim Robbins, som begge modtog Oscar statuetter for deres indsats, men også Marcia Gay Harden gør det godt som den spagfærdige hustru til Dave. Plottet bliver sine steder en smule selvmodsigende og visse hændelser omkring Tim Robbins figur forekommer ikke troværdige, men filmen redder sig igennem og fremstår slutteligt som en god filmoplevelse pga. det fine karakterarbejde.


Lyd & Billede
I det store hele er billedsiden på "Mystic River" blu-rayen virkelig en fornøjelse. Billedet er knivskarpt og især i udendørsscenerne bliver man virkelig imponeret. Der er dog et enkelt lille dryp malurt i bægeret i form af "edge ringing". Det betyder, at der rundt om personerne nogle gange er en slags glorie. Det er især tydeligt i nogle af indendørsscenerne, men man skal kigge godt efter, og hvis man normalt ikke lægger mærke til den slags perfide detaljer, så vil man heller ikke gøre det her. Men det betyder altså, at billedet ikke får topkarakter, omend det må siges at være tilfredsstillende og langt overgår de tidligere DVD-udgivelser. På lydsiden præsenteres vi for et glimrende The DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor. Mystic River er ikke en film, der buldrer og brager, men dets lydspor er vældigt stemningsfuldt, og det kommer glimrende til udtryk på denne blu-ray udgivelse.

Ekstramateriale
Ekstramaterialet på "Mystic River" er rimeligt uden virkelig at imponere. Der bliver disket op med et kommentarspor med Kevin Bacon og Tim robbins, men begge skuespillere virker en smule uoplagte, og det er trist, at Sean Penn glimrer ved sit fravær. Til gengæld er højdepunktet ved ekstramaterialet et 23 minutter langt "making of" program, som kommer rigtigt godt rundt om arbejdet med filmen helt tilbage til projektet med at omdanne bogen til film. Et andet program, som også er værd at nævne, er talkshowværten Charlie Rose, som interviewer Clint Eastwood, Tim Robbins og Kevin Bacon. Rose har en meget konfronterende stil, som man enten elsker eller hader, men under alle omstændigheder får han stillet gode spørgsmål undervejs.

Alt i alt
Mystic River er en barsk og dyster film, som med denne blu-ray udgivelse ser bedre ud end nogensinde før. Kun manglen på rigtigt godt ekstramateriale trækker for alvor ned i den samlede score.

Warner Home Video.

Titel: Mystic River
Original Titel: Mystic River
Premieredato: 2. marts 2010
Instruktør: Clint Eastwood
Skuespillere: Sean Penn, Tim Robbins, Kevin Bacon, Laurence Fishburne, Marcia Gay Harden, Laura Linney
Spilletid: 138 min.
Selskab: Warner Bros, 2003
Genre: Drama
Lige før det går helt galt.
Lige før det går helt galt.
Dave og søn sludrer med Sean.
Dave og søn sludrer med Sean.
Sean Penn med følelserne uden på tøjet
Sean Penn med følelserne uden på tøjet


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...