At det ikke kun er englænderne der kan skrue en ferm krimi sammen, men at vores broderfolk hinsidans også kan være med, er bl.a. Sjöwall og Wahlöös berømte serie om Martin Beck et godt bevis på. Henning Mankells bøger om Kurt Wallander, samt filmatiseringerne af disse, lægger sig tæt op af Sjöwall og Wahlöö samt f.eks. engelske Inspector Morse og er mindst lige så gode.
I et skovområde ud for Ystad finder Kurt Wallanders kollega Svedberg tre nedgravede lig iført kostumer fra 1600 tallet, samt en fjerde og tom grav. Svedberg er stærkt påvirket af det makabre fund og isolerer sig i sin lejlighed hvor Wallander senere finder ham død. Der er øjensynligt tale om selvmord, men ved nærmere efterforskning viser det sig at han er blevet myrdet. Sammen med sit team og den københavnske betjent HC, er det nu op til Wallander at finde ud af hvorfor de tre unge mennesker samt hans kollega skulle myrdes, hvem der begik drabene – og hvem den fjerde grav var tiltænkt. Samtidigt dukker nye foruroligende facts op om Svedbergs fortid.
Det Næste Skridt er en typisk ”hvem gjorde det” krimi, men ligesom hos Sjöwall og Wahlöö er det menneskelige motiv, bag forbrydelsen en vigtig drivkraft i historien, ligesom det er skildringen af persongalleriet der er medvirkende til at historien fungerer så godt som den gør. Uden brug af store armbevægelser kommer man lynhurtigt helt ind under huden på de medvirkende, hvilket naturligvis er en vigtig forudsætning, for at man som publikum kan føle noget for disse mennesker og i sidste ende gyse og frygte for deres liv, når historien tager en grim drejning, hvad den ofte gør i denne dystre sag der i sin eget rolige bluesagtige tempo, kredser om mord, jalousi og knusende ensomhed.
Karakteren Kurt Wallander balancerer faretruende tæt på en gammel kliche med sin noget anløbne og livstrætte udstråling, der er kommet af at have set lidt for meget i sine lidt for mange år i tjenesten. Men takket være Rolf Lassgårds brillante evne til at tilføje rollen karakter og dybde bliver grænsen til det patetiske aldrig overskredet og man tror fuldt og fast på personen. Rolf Lassgård lagde man nok for alvor mærke til i Kjell Sundvalls Jægerne fra 1996 og i historierne om Martin Beck fra starten af halvfemserne, hvor han med vanlig pondus gav den som den altid fint klædte Gunvald. Ser man bort fra kendisser som Peter Stormare og Lena Olin, der begge har søgt grønnere græs i Hollywood, er Rolf Lassgård nok ubestridt en af Sveriges absolutte topklasseskuespillere.
Alt i alt er persongalleriet i Næste Skridt så levende og troværdig at det er svært at tro at man ikke kan finde dem bag skranken på Stokholms Politigård eller ude i felten hvor de rettelig høre hjemme. Kun vores egen Peter Gantzler falder, i rollen som den københavnersmarte HC, lidt uden for billedet og husker publikum på, at det er skuespillere med et manuskript i ryggen vi har med at gøre.
Jeg har næsten kun rosende ord tilovers for denne ferme og konstant spændende krimi for det voksne og tænkende publikum som Næste Skridt er og som danske Birger Larsen med sikker hånd har skruet sammen, men må i retfærdighedens tjeneste nøjes med at sende fire af de flotteste stjerner og min varmeste anbefaling i retning af Lassgård & Co.
Intet Ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.