Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I 1994 dukkede der et ganske banebrydende computerspil op, hvor hvinende dæk var i højsædet. The Need For Speed høvlede højrepedalen helt i bund og blev et massivt hit, hos især hankønsvæsner med hang til gaming. Siden har der fulgt adskillige opfølgere på markedet, og Need For Speed er i dag en af branchens mest succesfulde franchises. På et eller andet plan, måtte det jo så betyde at der også skulle produceres en spillefilm, for at vride brandet endnu mere. Ganske som vi har set det fra spil til film før, som f.eks i tilfældet Doom, Hitman og ikke mindst den kommende Warcraft-produktion, som er sat til premiere i 2016.
Man kan så spørge sig selv her forud for mødet med film-udgaven af Need For Speed om den bør bedømmes for sin relation til spillet, eller om den skal have lov til at være sin egen? Need For Speed-spilserien har jo handlet om grundlæggende handlet om hurtige biler og gaderæs og selve manuskriptet her, er da også løst baseret på spiltitlerne Need for Speed: The Run, Need for Speed: Hot Pursuit og Need for Speed: Rivals. Så en vis reference er der altså, men til syvende og sidst handler det vel om selvstændig kvalitet, for jeg skal da hilse at sige at Doom på ingen måde var min kop te i filmversionen.
Vores helt i Need For Speed er Tobey Marshall som er racerkører i undergrundsmiljøet. Helt fin i kanten er han dog ikke, for han er indirekte skyldig i en anden racerkørers død i en hektisk duel. Men man får alligevel sympati for ham, da en anden kører, Dino Brewster, decideret stikker af fra åstedet og efterlader Tobey med eneansvaret og en fængselsdom. Der står selvsagt hævn på programmet, da Tobey løslades to år efter. Deltagelse i den prestigefyldte turnering De Leon er alle racerkøreres drøm, og da Tobey melder sin ankomst, får Dino travlt med at pakke sandheden om fortiden ind. Han udlover sin dyrebare sportsvogn til den som kan sætte en stopper for Tobeys indtræden, så pludselig bliver Tobey og hans hotte partner en form for byttedyr i deres lækre Mustang, længe inden De Leon overhovedet er startet. Gaderne er fra nu af usikre, og der er så sandelig tanket op i benzinbeholderen...
Aaron Paul, som netop har vundet en Emmy-statuette for Breaking Bad, spiller Tobey, mens Dominic Cooper (Captain America) spiller den kyniske Dino. Det er ikke videre potent skuespil, men de har vitterligt ikke fået særlig meget at arbejde med i forhold til at præsentere deres karakterer. Men det handler nok primært om at det er de gejlede sportsvogne som er de primære hovedrolleindehavere. Der er hestekræfter under køleren over hele linjen, og man bliver vidne til nogle ganske spektakulære biljagter og væddeløb, hvor der splintres og smadres (når der ikke lige undviges i sidste sekund) og tyngdeloven synes ophævet. Gode gamle Michael Keaton (Batman, En Fremmed Flytter Ind) kigger i øvrigt også lige forbi i en mindre rolle.
Der er tale om et drøn af en bilfilm. Man kunne have frygtet en slags Fast & Furious light, men der er lagt noget potentiale bag, f.eks. bare i de vanvittige vinkler man følger kubikkens raseren. Selvfølgelig klynger man sig også til Tobey Marshalls køreegenskaber og ønsker ham det bedste, men sådan handlingsmæssigt er Need For Speed ganske strømlinet og let gennemskuelig. Filmen er altså ikke sådan en der kræver bachelor-uddannelse at følge med i, men den har sin styrke i selve action-delen, hvor den ventede adrenalin-udladning ikke skuffer. Dermed er konklusionen at der både er noget at nyde, og noget som virker lidt ligegyldigt. Det trækker mod en middelkarakter, men når baggrunden var turbo, og sagen så er at man får så ”sofistikeret” turbo, så sparker vi lige en ekstra stjerne af sted.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
