Ove Sprogøe er død – 84 år gammel. Han efterlader et hul i dansk filmhistorie, fordi han er den sidste overlevende blandt de helt store klassiske skuespillere i Danmark, og så måtte han finde sig i at dumpe to gange til optagelsesprøven på Det kgl. Teaters elevskole.
Ove Sprogøe var allerede en meget folkekær skuespiller, da han i 1968 indledte sin indtog i de danskes hjerter som Egon Olsen i Olsen-Banden, der endte med at blive filmatiseret 14 gange fra årene 1968 til 1998, hvor serien afsluttedes med Olsen-Bandens sidste stik, der også blev Ove Sprogøes sidste film. Hvem glemmer hans reprimander til Keld og Benny, der samtidig var en skæld ud til den danske befolkning. Med sikker stil smed han ord som ”hundehoveder, skvatmikler og skide socialdemokrater” igennem over lærredet og igennem salen.
Inden da spillede han med i 155 danske film siden debuten i 1946. 1950’erne blev præget af samarbejdet med Dirch Passer, der kulminerede med Ved Kongelunden, der er berømt for duetten ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til”. Ind imellem alle Olsen-Bandens bedrifter diskede Sprogøe op med det mesterlige portræt af Teodor Amsted i Den forsvundne fuldmægtig, der måske er en af de største danske skuespilpræstationer om manden fra ministreriet, der ender som morder i den dybt satariske film, som gav Sprorøes en af fire Bodil-priser (incl æresprisen i 1999) Derudover spillede han den gennemsympatiske Larsen i Huset på Christianshavn, ligesom han i Matador spillede Dr. Louis Hansen, der så sørgmodigt og muntert spillede violin sammen med Elisabeth Friis. Egon Olsens iltre temperament altid ledsaget af den lille stump cigar viste sider af Sprogøes fine portræt, der blev bedre og bedre med årene, men ellers er han kendt som den gennemsympatiske karakter, der ofte havde en lettere fynsk accent.
I sine sidste år nåede Sprogøes skuespil af præge de to kvinder i Charlot og Charlotte, hvor han som den senile Birksted til sidst kommer hjem til ”Fin” (Fyn), hvor han udånder i en lænestol i landskabet. Det er sådan, man kunne tænke sig Sprogøes afsked fra denne verden. Hans person vil for evigt præge dansk films historie med stor vitalitet og talent. Man fristes til at lade de sidste ord til ham være en rungende taksigelse – Skide godt, Egon ! og tak for de mange gode stunder, Ove.
