Shelley Winters karriere spændte over hele 60 årtier indenfor både teater, Tv og film. Kendt som en skuespiller med stor vide vandt Winters hele to Oscars - den første for "Anne Franks Dagbog" i 1960, den anden for "A Patch of Blue" i 1965.
Hendes kundskaber som en stærk karakterskuespiller blev første gang slået fast i filmen "A Place in The Sun" fra 1951, hvor hun spillede en fabrikspige, der blev druknet af hendes forfører (som blev spillet af Montgomery Clift). I de næste år var Winters med i flere roste film og valgte derefter at medvirke i nogle Broadway-forestillinger - men bestemte sig i 1959 at vende tilbage til det store lærred.
Hun var indstillet på at smide sit glamour-look af sig og vise anmeldere og publikum at hun havde endnu mere at byde på. Hendes første film - efter smutturen på de skrå brædder - blev "Anna Franks Dagbog". Filmen indbragte Winters en Oscar, som hun selv - personlig - donerede til Anna Frank museet i Amsterdam.
I de tidlige 70-ere vendte Winters tilbage til Broadway og udover også at spille med i flere film havde hun også mange roller i diverse tv-film.
Blandt de mange af Winters film kan bl.a. nævnes titler som: "The Great Gatsby" (1949), "Lolita" (1962), "Alfie" (1966), "The Poseidon Adventure" (1972), og "Heavy" (1995).
I 80-erne fik Shelley Winters stor succes med de såkaldte ”Tell-all”-biografier, hvor kendte afslører alle detaljer i deres liv. De to bøger, ”Shelley" (1980) og "Shelley II" (1989) indhentede stor ros fra publikum.
Winters blev gift og skilt hele fire gange og efterlader sig en enkelt datter efter ægteskabet med Vittorio Gassman.
