Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Never Let Me Go

7. august 2011 af Nikolaj Sonqvist

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Never Let Me Go billede

Verdens mest underspillede science fiction.

I 1952 blev det medicinsk muligt at øge gennemsnitsalderen til 100 år. Kathy H. (Izzy Meikle-Small /Carey Mulligan) er elev på den strenge kostskole Hailsham, som bliver ledet efter principperne om sundhed, motion og kultur. Kathy H. er venner med den følelsesmæssige skrøbelige Tommy (Charlie Rowe /Andrew Garfield) og den jaloux Ruth (Ella Purnell /Keira Knightley). Da en ny lærerinde Miss Lucy (Sally Hawkins) fortæller sine elever sandheden om, at de alle blot er opfostrede organdonorer og vil leve et kort liv, bliver hun afskediget på stedet. Alt tyder på at Kathy og Tommy har følelser for hinanden, men Ruth tager affære og stjæler ham fra hende. Filmen følger nu de tre unge op igennem årene mod deres uundgåelige skæbne som organdonor-kloner og deres vej mod at forstå verden udenfor kostskolen.

Never Let Me Go bygger på den Japansk fødte Britiske forfatter Kazuo Ishiguros bog fra 2005 af samme navn. Bogen er blevet adapteret til filmmanuskript af Alex Garland, der blandt andet har skrevet forlægget til Danny Boyles The Beach (2000) og manuskripterne til 28 Days Later (2002) og Sunshine (2007). Never Let Me Go er science fiction, som bemærkelsesværdigt ikke foregår i fremtiden, men fortiden, nærmere betegnet 50-70’ernes England. Filmen er blevet instrueret af musikvideoinstruktøren Mark Romanek og er kun hans anden spillefilm efter One Hour Photo (2002) med bl.a. Robin Williams. Romanek er mest kendt for at have lavet musikvideoer til bl.a. Madonna, R.E.M. og Red hot Chili Peppers.

Det store spørgsmål i Never Let Me Go er hvorfor børnene ikke flygter fra deres skæbnebestemte død? På kostskolen som børn er de blevet institutionaliseret. Eller nærmere holdt fanget i strenge kår. Der eksisterer skræmmemyter om, at nogle tidligere elever har prøvet at hoppe over hegnet og ud i friheden. Den ene var blevet fundet med arme og ben skåret af og den anden fundet udsultet lige udenfor skolen. Men når eleverne bliver 18 år, får de al den frihed, de kan ønske sig, men stadig ingen af dem flygter fra deres skæbne. Hvorfor det? Ifølge Ishiguro er problemet, at ingen tænker på at flygte. Filmen er en metafor for hvordan mennesket håndterer dødeligheden, som er uundgåelig. Den kan vi ikke flygte fra.

Børnene på kostskolen er alle blevet manipuleret ind i en fantasiverden. Da de tre møder de tidligere elever og forelsket par, får de at vide, at hvis man er forelsket, kan man ansøge om udsættelse af sin første organdonation. Hermed bliver Tommy overbevist om, at han har regnet hele systemet ud. Alle de tegninger, de skulle tegne til et sted kaldet ”galleriet”, var til for at lærerinderne kunne se ind i børnenes sjæle. Så hvis Tommy blot viser skoleledelse sine tegninger, må de kunne forstå hans kærlighed til Kathy. Naiv og barnlig tankegang, men forståeligt for disse børn, der ikke ved hvad pommes fritter og Coca Cola er.

Selvom børnene er kloner og blevet frataget deres barndom, besidder de stadig menneskelige egenskaber og lyster, men besidder de en menneskelig sjæl? De er stadig nysgerrige efter, hvad sex er og ønsker stadigvæk at være i et parforhold, trods deres korte levetid og forudbestemte skæbner. Der er ingen af dem, der fuldstændigt forstår virkeligheden og derfor lever de naivt efter de spilleregler, de har lært. De har deres egen jargon og lever efter meget få spinkle håb om noget anderledes. Måske kan man finde sine ”Oprinder”, for hvem man er nedfaldet fra. Måske er håbet at blive ”Plejer” og få til opgave at passe dem, som er trådt ind i organdonationsfasen. Tommy siger på et tidspunkt håbefuldt, at han har hørt om en, som har overlevet sin 3. organdonation inden ”fuldendelsen” (døden). Da Kathy finder en stak pornoblade, er det med sin egen indbildske fantasi, at hun leder efter mening i dem.

Never Let Me Go er udramatisk dramatisk. Den tager sig tid til hvert et billede og fortæller historien med nøjagtig præcision, men samtidigt med en intensitet gennem alt det ufortalte, der ligger under overfladen. Filmen er visuelt æstetisk smuk med triste og matte billeder. Den foregår i 50’erne og 70’erne og hele billedsproget er malet med en diskret palet, et falmet og slidt look. Det er et solidt håndværk.

Never Let Me Go er i virkeligheden et klassisk trekantsdrama pakket ind i et sci-fi univers. Historien virker ægte og så troværdig, at man får følelsen af, at det måske har foregået eller kan foregå. Men basalt set handler det om 3 børn, der går gennem teenagerstadiet og på vej til at blive voksne. Det handler om, at de hver skal finde ud af, hvordan man kærtegner hinanden, hvad er venskab og hvorfor teenagekærligheden ikke gik som forventet. De tre bærende hovedroller Carey Muligan (fra Lone Scherfigs An Education), Andrew Garfield (den kommende Spider-Man) og Keira Knightley (Pirates of the Caribbean filmene, Pride & Prejudice) er alle sublime i deres skuespil. Underspillet og naturlige. De unge udgaver af de tre, er alle vellignende velcastede. Never Let Me Go er klart anbefalelsesværdig.

Ekstra Materiale: Trailer.En halv times dokumentar bag filmen The Secrets of Never Let Me Go, 3 visuelle slideshows: Mark Romanek's On-Set Photography, Tommy's Art og National Donor Programme & Hallsham Campaign Graphics.

SF/Fox

Titel: Never Let Me Go
Original Titel: Never Let Me Go
Premieredato: 2. august 2011
Instruktør: Mark Romanek
Skuespillere: Carey Mulligan, Keira Knightley, Andrew Garfield, Sally Hawkins, Charlotte Rampling, Nathalie Richard, Domhnall Gleeson, Andrea Riseborough, Izzy Meikle-Small, Charlie Rowe, Ella Purnell
Spilletid: 103 min.
Selskab: DNA Films, Film4, Fox Searchlight Pictures, 2010
Genre: Sci-Fi
Link: http://www.foxsearchlight.com/neverletmego/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...