Noget skæbnesvangert har ramt serien New Girl, noget som rammer rigtig mange serier nu til dags. De første sæsoner er gode, medrivende, spændende, sjove, og man har lyst til at se mere og udforske serierummets fantastiske muligheder, men herefter begynder det at gå ned ad bakke, fordi serien ikke kan holde fokus og momentum på netop det, der gjorde den god i første omgang. De fleste gange burde man måske bare stoppe serien, men ofte trækker man pinen ud, så længe man kan tjene penge på det. Se bare på to af mine personlige yndlingsserier; Lost og How I Met Your Mother, der begge startede fantastisk ud, men endte med at vildlede og skuffe i højeste grad. Man taler om at showrunnere på en serie nu til dags har et ”one vision”, en ide om hvor det hele skal ende, men jeg har svært ved at se, hvad det er, skaberne bag New Girl egentlig har tænkt sig.
Vi følger stadig de fire venner Jess (Zooey Deschanel), Nick (Jake Johnson), Schmidt (Max Greenfield) og Winston (Lamorne Morris) og deres liv i deres fælles lejlighed. Sæson 2 sluttede med at Nick og Jess endelig fandt ud af de gerne ville være kærester, mens Schmidt fik saboteret Ceces (Hannah Simone) bryllup, fordi han stadig havde følelser for hende.
I tredje sæson har man dog, for mig at se, taget nogle helt forkerte valg ift. handlingsmønstre. Nick og Jess’ forhold, som man i to sæsoner har gået og håbet på, er fra starten af dødsdømt, og hvert eneste afsnit afspejler et nyt skænderi, hvor Nick og Jess’ karakterer opfører sig så umodent og urealistisk, at man ikke længere har den samme sympati for dem og deres forhold. Det er virkelig ærgerligt, at man har valgt at gå den vej, for Nick og Jess er de primære hovedpersoner i serien, så hvorfor har man valgt pludselig at gøre dem så svære at relatere til.
Samtidig med dette har man valgt at genindsætte karakteren Coach (Damon Wayans Jr.). Han var med i det allerførste pilotafsnit, men blev skrevet ud, pga. en anden serie, men nu er han altså tilbage. Han er sådan set en sjov karakter, men hans tilbagevenden betyder også, at der bliver langt mindre rum at boltre sig på for både Winston og Schmidt, hvor sidstnævnte i mine øjne stadig er den sjoveste karakter.
En anden lille detalje er også, at man har prøvet at sælge sæson 3 ved at have sangeren Prince med i et afsnit. Både på bagcoveret og i diverse beskrivelser er der lagt ekstremt stor vægt på, at han medvirker i et afsnit, men det kan på ingen måde få mig op at køre, og det virker mest som et dårligt PR-stunt, der har til sinde at gavne både serien og Princes karriere.
Sæson 3 er på ingen måde dårlig, og derfor får den også 4 stjerner, men den er på vej ned af en sti, hvor jeg er ret sikker på, at den forblive og også bliver glemt. Det er ærgerligt, at det går den vej, men jeg vil nu stadig forsøge mig med sæson 4, der lige nu kører i USA, selvom jeg har svært ved at se, hvordan man skal formå at redde den snart synkende skude.
Ekstramateriale
Ligesom sæson 2, så indeholder sæson 3 heller ikke specielt meget ekstramateriale. Der er de nærmest obligatoriske Extended & Deleted Scenes, Gag Reel og en lille dokumentar navngivet Drop That Name. Det er igen en meget lille og ikke specielt interessant omgang ekstramateriale, som får 2/6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount