Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi er i begyndelsen af '60erne. Borgerrettighedsbevægelsen er så småt ved at få fodfæste, men det er stadig kun hvide mennesker, der må sidde forrest i bussen. Selv om slaveriet for længst er afskaffet, så eksisterer det alligevel i en anden form for den sorte underklasse, der er fanget i usle job uden de samme rettigheder som deres hvide arbejdsgivere – eller som hvide i det hele taget. I det amerikanske samfund er der en dyb kløft mellem hudfarverne, og det ikke mindst nede sydpå.
Vi befinder os i Jackson Mississipi. Aibileen er hushjælp. Som i så mange andre husholdninger er rengøring og børneopdragelse overladt til hushjælpen, og Aibileen tilbringer sit liv med at opdrage hvide børn. Aibileen er fanget i et hårdt job til en ussel løn og der er næsten ingen grænser for, hvordan hendes hvide frue kan opføre sig over for hende. Den absolutte underklasse har kun én hudfarve, og alt det der med borgerrettigheder er da vist også noget pjat.
Skeeter er en ung (hvid) kvinde, der efter endt uddannelse vender tilbage til Jackson. Hun drømmer om at blive forfatter, men må tage til takke med et job som skribent på en rengøringsklumme i den lokale avis. Efterhånden som Skeeter oplever den behandling de sorte kvinder får og kommer tættere på Aibileen opdager hun, at der er en fantastisk fortælling, der venter på at få en stemme.
Efter lidt overtalelse går Aibileen med på ideen og flere følger efter.
De vil skrive en bog set fra hushjælpens side.
Projektet er bestemt ikke populært, ja, det er ligefrem farligt at træde forkert i den højeksplosive racedebat. For ikke alene er emnet betændt, men de mange sorte kvinder kender tilmed alle de perfekte, hvide fruers hemmeligheder.
Niceville er en feel-good film over et tungt emne. Borgerrettighedsbevægelsens historie er blevet tæsket igennem medierne adskillige gange, men da det trods alt er en historie, der ikke kan blive fortalt nok gange, er det altid rart med en ny vinkel.
Det er kvinderne der er i centrum, først og fremmest båret frem af nogle fantastiske skuespilpræstationer. I rollen som Skeeter ser vi den sprælske Emma Stone, der er en formidabel pendant til Viola Davis og Octavia Spencer, der spiller hendes medsammensvorne Aibileen og Minny. Sidstnævnte vandt fuldt fortjent en Oscar for sin præstation, mens Davis måtte nøjes med en nomination. Niceville var da også nomineret for bedste film, men blev som bekendt slået af The Artist.
At Niceville blev nomineret var bestemt fortjent for det er en stærk og god film, der selv om den ikke viser de grimmeste sider af racismen, alligevel formår at sende en klar og tydelig besked. Ud over det overordnede emne, så er filmen også i lige så høj grad en beretning om venskab, kærlighed og familie. Vi kommer godt rundt i følelsesregisteret – der både plads til tårer og grin. Niceville er en film, hvor man både bliver opstemt og forarget ud over alle grænser. Dét er ganske enkelt fantastisk.
Visuelt er Niceville en fryd med krystalklare, nostalgiske billeder fra dengang. På blu-ray ligner filmen en million.
Med sine 2 en halv time er den dog en kende for lang, og der kunne med fordel være skåret ned på minuterne.
Men man skylder sig selv en aften sammen med de skrækkelige og vidunderlige kvinder fra Jackson, Mississipi – ikke mindst for at blive mindet om, at det ikke er så mange år siden, at der var nogen, der ikke måtte sidde forrest i bussen alene på grund af deres hudfarve.
Ekstramaterialet byder ikke på noget ud over det sædvanlige: Making of, deleted scenes og en tribute til dem, filmen handler om.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Buena Vista Home Entertainment.
