Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi kender alle dokumentarens forkærlighed for portrættet. Denne lange dissekering og udforskning er ét bestemt individs psyke og mentalitet. Hvor vi gennem godt og vel et par timer virkelig lærer personen at kende, men hvad sker der, når man begynder at udfordre hele det dokumentariske koncept og blander det sammen med fiktionens fantasifulde tilvejebringelse af utallige muligheder. Svaret er nok Nick Cave: 20.000 Dage på Jorden, men er det nødvendigvis en god ting?
Er det en dokumentar eller fiktion?
For det er uden tvivl en dokumentar maskeret som et stykke fiktion. Vi skal i løbet af denne rejse, lære musikere Nick Cave bedre at kende, men fordi det er et blandingsprodukt, oplever vi aldrig menneskets store kvaler eller udfordringer, der ellers er det spændende ved at se film. I stedet for en dramatisk handling er vi blevet tilskuer til en halvanden time lang monolog af Cave selv, der ruminerer og alverdens problemer, og de mange ting, han ønsker at sige med musikken, men kommer ham aldrig rigtigt ved.
For selvom tanker er gode, så er de ikke særlig meget værd, når vi har at gøre med en film, hvor der som regel sker noget. Nick Cave, som portrætteret i filmen, har ganske enkelt ikke noget liv. Vi følger ham lave musik, tænke, nogle gange nævne, at han har en familie, og så ellers gentage processen i gennem. Det samme er tilfældet for hele filmens struktur, der består af enetaler, montager og samtaler om, hvor fantastisk meget, der ligger gemt i musikken. Hvis det havde været en del af filmen, ville det have været spændende, men det ender med at blive meget ensidigt, fordi der på noget tidspunkt er nogen konflikt eller bare andre personer, der udtaler sig om de mange filosofiske kvaler, som går og tynger musikeren Nick Cave.
Det er værd at belønne, hvordan der tages en chance, ved at fortælle en historie, der eksistere i grænselandet mellem dokumentar og fiktion, men den er overraskende nok ikke nogen særligt dybsindigt eller fængende film, fordi det aldrig bliver til mere end en fremhævelse af de mange gode sider musikeren Nick Cave besidder, og det er til trods for, at der uden tvivl gemmer sig en bedre og mere interessant film om hans forhold til familien og livet udenfor, der er en nødvendighed for hans musikalske bedrifter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label
