Julen nærmer sig med hastige skridt, og dermed traditionernes tid. Og ingen jul uden et hav af film med jul som gennemgående tema. Niko og de flyvende rensdyr er en af mulighederne på markedet. Tilmed med et dansk islæt (der er et hav af andre lande inde over produktionen, men her har vi de nationale briller på) og ikke mindre vigtigt; en film af ganske god kvalitet.
Niko er et ungt rensdyr med én brændende ambition: at lære at flyve. Trangen til at komme på vingerne skyldes, at Nikos far, som han godt nok aldrig har set, er et af de legendariske rensdyr, der flyver julemanden rundt med gaver d. 24. Så Niko vil gerne gå i faderens fodspor og som hjælper har Niko flyveegernet Julius, der gerne bistår med opmuntring og gode råd i øvrigt. Resten af flokken har dog kun et for øje, og det er at holde sig på afstand af ulve og ellers få spist lidt græs og mos. Det lykkedes de ikke med, og heldigvis for det, for Nikos eventyrlyst starter en større gang ramasjang, og ganske underholdende er det. Ulve (heraf en vegetar), puddelhunde, skidtvigtige rensdyr og så lille Niko udgør en glimrende cocktail.
Filmen bygger på et udmærket manuskript ud fra en opfindsom tanke om hvordan rensdyrene i toppen af hierarkiet mon er, og er udført ganske flot rent animationsmæssigt.
Der er dog visse mangler. Animationerne er som sagt ganske gode, men der er alligevel en del op til toppen af poppen, som vi er vant til at se fra Dreamworks og Pixar. F.eks. kunne jeg godt blive lidt bange for de fleste af dyrenes kæmpeøjne, som nok skulle virke nuttede, men fik en lidt overdreven effekt i min optik. Og når man så har en god ide (ok, flyvende rensdyr er vel nok mest i fokus i USA, men lad nu det hvile), så bør man nok tænke i en anden konstruktion end en lille fyr, søgende efter et bestemt mål, med et sidekick og en yderst gennemskuelig morale. Det setup har vi vist snart set til hudløshed, og så vil jeg slet ikke nævne at jordegernet fra Ice Age er hoppet direkte ind i filmen, nærmest uden modifikationer. Jeg savner lidt mere skæve vinkler og figurer som f.eks. den mosædende ulv.
Konklusionen er dog, at vi her har fat i en animationsfilm over middel, som med ganske få justeringer kunne matche nogle af klassikerne på markedet. Der var en del knivskarpe one-liners og de flyvende rensdyrs hyldestsang til dem selv er allerede en klassiker herhjemme i stuen. Så hold igen med snapsen, bænk ungerne foran DVD´en og snup en øl sammen med de selvfede rensdyr, så skulle julefreden nok være sikret, om ikke andet for en lille stund.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.