Det er ikke altid en vellykket idé at filmatisere et teaterstykke. Ganske vist er teaterstykket ”Nine” baseret på Federico Fellinis klassiker ”8½”, så det har sine filmiske kvaliteter, men der er altså et eller andet galt med, at Hollywood skal vise os, hvordan det er, at være italiener. Præcis ligesom i ”8½” kæmper filminstruktøren Guido med, at få lavet en ny film. Han er løbet tør for idéer, men påstår stadig, at hans produktion står klar, og alt og alle er bestilt og står klar. Netop fordi han førhen har lavet film af høj kvalitet, er der ikke mange der stille spørgsmål ved, at de endnu ikke har fået et manuskript. Hele denne idé er udført fantastisk med glimrende stemning, humor og sans for detaljer i ”8½”, men selvom man har fået skuespilleren Daniel Day-Lewis ind i hovedrollen, er en version fra Hollywood krydret med middelmådige sange og blottet for nytænkning, nye idéer og videreudvikling bestemt ikke en god idé.
”Nine” falder igennem med et kæmpe plask, og det er hovedsageligt fordi, at filmen ikke er italiensk. I ”Nine” forsøger instruktøren Rob Marshall, at gengive hvad det betyder at være italiener, eller blot give også et stykke af Italien. Lidenskaben, galskaben og stemningen forsøger han at indkapsle igennem en række lokationer og skuespiller som unægtelig ikke virker særligt italienske. Der er en konsekvent smag af kunstige farvestoffer i ”Nine”, og man længtes abnormt meget efter den ægte vare, som blev serveret helt naturligt i ”8½”. Daniel Day-Lewis kan man umiddelbart ikke sætte en finger på. Alt fra hans accent til hans sære nervesammenbrud leveres med en sjælden indlevelsesevne, men nu har vi altså også at gøre med en af de bedste (hvis ikke den bedste) skuespillere af sin generation. Manden har en enorm spændevidde, og beviser nu, at han også kan gøre sig i musicals. Desuden beviser Kate Hudson også, at hun ikke kan synge, og Stacy Ferguson at hun ikke kan spille skuespil. Heldigvis er der ikke gjort meget plads til de to, men det har alligevel sin indflydelse på det endelige resultat. Når man overvejer, hvor mange mennesker der har været interesserede i disse rolle, er de endelige valg ikke særligt imponerende hvad angår skuespillerinderne. Penelope Cruz yder en udmærket indsats, Marion Cotillard en endnu bedre og selvom det er sjovt at se en skuespillerinde som Sophia Loren igen, er hun ufattelig anonym i ”Nine”. Nicole Kidman og Judi Dench er begge klasseskuespillerinder, men deres talent går til spilde i ”Nine”, hvor de er hurtigt glemte igen.
Sangene stammer måske fra teaterstykket, men jeg har netop set filmen, og husker umiddelbart kun en eller to ganske svagt. De er ikke særligt mindeværdige, og de er typisk ret skidt udført. Filmen var nomineret til en lille håndfuld Oscars og en del andre priser, men det blev kun til et par Satelitte Awards den kunne trække i land, og det er der en god grund til. Kostumerne er smukke, det hele er faktisk forholdsvist flot, men som sagt virker det kunstigt, og det bør slet ikke belønnes. Når både plottet og karaktererne virker mindre interessante end de egentligt bør, og endnu mindre end hvad ”8½” lagde ud med, så forbliver ”Nine” en forglemmelig og i sidste ende komplet ligegyldig film. Der er øjeblikke af brilliance, men de er få, og der er meget langt imellem.
Ekstramateriale – 1/6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Midget Entertainment .