Juan (Gastón Pauls) er svindler, begynderen, der prøver at fuppe sig til lidt penge på en tankstation, ved at tælle forkert op. Hun bliver med det samme afløst, og så ser han sit snit til at prøve det samme nummer. Men da kommer den første ud, og da hun ser det samme nummer gentaget engang til fatter hun mistanke, og bestyren kommer med ud, og trækker ham hen i en krog. En kunde Marcos (Ricardo Darín) træder med det samme frem, der tilsyneladende har noteret hele optrinnet, og viser sit politiskilt, samt pistol. Juan bliver bragt med til stationen, med hænderne stramt på ryggen, Marcos tager pengene med, de skal føres til politirapporten, som de så vil få tilbage. Da de så er kommet ud af området, løsner han sit greb, og en letter fortumlet Juan, opdager en kollega i Marcos, der smider plasticpistolen fra sig. Da Marcos står og har brug for en medhjælper, da “tyrkeren” er forsvundet, ser han muligheder i Juan, og de beslutter sig for at danne et makkerpar. Først kridter de lige banen op for hinanden, ved at blandt andet at fuske/svindle sig til penge, på restaurenter, ved dørtelefonen o.s.v. Men pludselig komme den store mulighed ind ad døren. Det berømte ark med frimærker, kaldet de ni dronninger, der alle er fejltryk, som er intakte og på samme ark. En falskner, Sandler (Òscar Núñez), der arbejder på det samme hotel som Marcos søster Valeria (Leticia Brédice), har lavet arbejdet. De skal sælge det for ham, da han tilsyneladende er temmelig syg. Han har selv regnet med at de kunne få 30%, men sådan handler man ikke med Marcos, der kan se at den gamle ikke har andre at gå til, og forlanger 90% for at sælge eksemplaret. Det er et salg der skal foregår på samme hotel, og samme dag, da køberen vil forlade landet næste morgen. Nu får de pludselig travlt, da Marcos søster heller ikke vil have Marcos rendende, da hun alt for godt kender hans fortumlede liv, må de gribe det hele tilværks med forsigtighed. De får fat i arket, og også fat i køberen, men hele tiden lurer der hvem bliver snydt, snyder de hianden, snyder køberen dem, eller er det en helt tredie der render med pengeposen..
En ganske morsom, og absolut seværdig argentinsk film, der har et godt filmisk snit, og hele tiden synes at være foran denne tilskuer, i en godt skruet slapstick af et svindlerdrama, uden blod (næsten) og pistolbrag, er den herligt fremført med tydelig latinamerikansk/spansk charme, og godt underspillet af Gastón Pauls der spiller Juan, og Ricardo Darín (Marcos), der har den last, at han ikke ser helt ærlig og troskyldig ud som Juan i filmen. Lidt i stil med film som “Fræk, Frækkere, Frækkest”, har dog sin helt egen charme, og ligger sig også tæt op ad de fem stjerner. Og så er det altid befriende også at se film fra de kanter.
Ekstra materiale til filmen, er lidt skrabet, der er det obligatoriske scenevalg, samt produktionsnoter. Og for dem der ikke taler og forstår flydende spansk, så er der også et par herlige danske undertekster...
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.