Da No Reservations i efteråret havde premiere i de danske biografer havde den fået den komplet håbløse titel, Kærlighed & krydderier. Man har jo lov at blive klogere. Og distributøren har til DVD-markedet valgt at nedtone den danske titel en hel del og i stedet markedsføre den på den ’kun’ småkedelige originaltitel.
Til gengæld kniber det så lidt med genren. På coveret bliver vi bildt ind, at vi skal se en romantisk komedie. Men No Reservations er altså et sødmefyldt drama om død, savn, kærlighed og andre store størrelser med kun ganske få komiske (og ikke videre morsomme) indslag.
Instruktør Scott Hicks (der tidligere har instrueret film som Shine og Snow Falling on Cedars) sætter scenen på en finere New York-restaurant, hvor Kate (Catherine Zeta-Jones) er en kontrolfreak af en køkkenchef, der nok er en succes på jobbet, men som intet liv har ved siden af. Det ’rettes’ der i nogen grad op på, da søsteren tragisk dør, og Kate må tage sig af sin niece, Zoe (Abigail Breslin). Samtidig får den noget mere frisindede, men truende talentfulde kok, Nick (Aaron Eckhart) en ledertjans i køkkenet, og så…
Ja, udgangspunktet er – selv for en film i genren – påfaldende idéfattigt, og overraskelserne undervejs er så godt som ikke eksisterende. Men No Reservation har til gengæld dét, ikke så få produkter af denne type savner; dét, som enhver vellykket romance skal have: en form for kemi mellem to – nej, faktisk tre ret (overraskende) sympatiske karakterer i skikkelse af Catherine Zeta-Jones og Aaron Eckhart, samt det 11-årige stortalent Abigail Breslin, der sidste år scorede sig en Oscarnominering for sin rolle i Little Miss Sunshine.
I den midterste time af filmen byder No Reservations således på op til flere gode scener de tre imellem, der med enkle midler og behageligt roligt toneleje er vedkommende på den behagelige facon. Zeta-Jones og Eckhart får i den spændstige films tjeneste ikke strukket deres indlysende personlige modsætninger så langt ud, at vi ikke længere tror på dem, og Hicks’ struktur er en anelse bedre begavet end den klassiske – i ordets negative betydning – ’forelskelse-misforståelse-forsoning’ skabelon.
Når så Hicks ikke ueffent trykker lidt på de sentimentale knapper, så ender No Reservation altså som en film, der ikke er så langt fra faktisk at være god, og som i hvert fald er bedre, end man kunne have frygtet.
EKSTRA-MATERIALET tæller en bag-om-filmen dokumentar med interviews med alle de implicerede.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..