Har du nogensinde gået og tænkt, at tingene var meget bedre i gamle dage, dengang, hvor musikken ikke lød som et par ødelagte højtalere, eller hvor ungdommeligt frisind blev undertrygt af samfundets universelle søgen efter konformisme. Hvis du ofte fanger dig selv i at tænke sådanne tanker, så er filmen Northern Soul nok noget for dig. Er du dog ikke den store nostalgiker og historiske dagdrømmer, så skal du nok leder efter underholdning et andet sted.
John er alene i verden
Vi befinder os i starten af 1970'ernes England, hvor en ung fyr ved navn John på 18 år, lever en meget afdæmpet tilværelse. Han er underdanig når det kommer til skolen og det sociale, og så er han endda undertrygt der hjemme, hvor forældrene hele tiden stiller ledende spørgsmål, i stedet for at være interesseret i deres eget barn.
Når scenen er sat så deprimerende – fristes man til at sige – kommer det nok ikke som den store overraskelse, at da John møder Matt, der på mange måder lever det diametralt modsatte liv, fuld af soul og æstetisk nydelse, går der ikke længe inden John har gjort oprør mod alle i hans liv.
Ikke noget nyt under solen
Det er alt sammen noget vi har set før, men det handler heller ikke om at være visionær. Filmens skabere er tydeligt mere interesseret i hele ”Nortern Soul”-fænomenet, hvor unge begyndte at høre soul musik, danse til de segnede om og ganske enkelt flippede helt ud. Det er dejligt ufordømmende, men til gengæld bliver det heller aldrig rigtig indsigtsfuldt.
Det er fedt, at se John gøre oprør i starten af filmen, men det er som om, der aldrig rigtig sker mere efter det. Vi oplever en masse vildere og vildere fester, men uden at det egentligt fører til noget, og så er slutningen klodset og tonedøv, at man sidder tilbage og undrer sig over, hvorfor man overhovedet sad og så en film om en flok danseglade unge, når der egentlig ikke er noget budskab.
Vedlagt filmen er også en dokumentar på tre kvarter, der dag for dag, gengiver hele optagelsesprocessen, og hvor de forskellige aktører får mulighed for at fortælle om deres forståelse af filmen. Den er meget hyggelig, hvis man ikke kan få nok af 70’er syretrippet.
Northern Soul er som et to timer langt syretrip, der viser stemningen, der var fremherskende hos i hvert fald vores hovedperson, men uden egentlig at tage stilling til, hvad det gjorde ved mennesker, hvilke livsvilkår man var underlagt i samfundet, og hvordan livet var anderledes. For sådan som filmen ender med at stå, så handler den om en dreng, der bryder ud af den undertrykkede barndomsrolle og forsøger at finde sig selv, ved at gøre ting, som giver ham et adrenalin-kick, men hvad der ifølge filmen var misundelsesværdigt, får vi aldrig at se.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures