Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Christopher Wallace aka Biggie Smalls aka The Notorious B.I.G. er blandt de seneste mange års mest betydningsfulde rappere. Stort set alle kender den tykke mands navn og ry, men færre kender hans livshistorie og sågar hans musik. Med kun to albums i bagagen før sin død, og kun et par enkelte hits på hver, er hans popularitet noget af en sensation. At lave en film der skal indkapsle hele mandens liv, er dog bestemt for meget at gabe over, især når der er så mange løse tråde som nok aldrig bliver redt ud. Her tænker jeg især på hans venskab og fjendskab med Tupac Shakur, hvor ”Notorious” vælger at tage side med Biggie og Puff Daddy. Naturligvis er dette ikke den største overraskelse, når filmen nu engang delvist er finansieret af Puff Daddy, men at tage side med det ene parti, vil muligvis støde folk der holdt med det andet. Ikke at dette burde ødelægge filmen som helhed, men man kommer alligevel til at løfte et par øjenbryn undervejs.
At Biggie Smalls var en sympatisk figur, hersker der vel ingen tvivl om. Manden rejste sig fra Brooklyns slumkvarter, og endte med at stå blandt de mest veletablerede rappere. ”Notorious” vælger dog at spille offerkortet lidt for ofte, så selv når Biggie sælger narkotika, virker det som om, at det ikke var hans eget valg. Dette hjælpes godt på vej af skildringen af Biggie, som er glimrende udført af Jamal Woolard. Det er hans første rolle i en spillefilm, og man må indrømme, at han til tider gør det så godt, at man nærmest ikke betvivler hans autencitet. At hverken han, eller Derek Luke der spiller Puff Daddy og Anthony Mackie der spiller Tupac Shakur, på nogen måde ligner de rigtige mennesker, er så en helt anden sag.
Rygterne om Sylvester Stallone som instruktør på ”Notorious” blev hurtigt skudt til jorden, og i stedet kom George Tillman Jr. på banen. Tillman Jr. har kun enkelte film på sit resume, og de er bestemt ikke noget at råbe hurra for. Ikke desto mindre ender ”Notorious” som en vellykket film, der ganske vist til tider dækker dele af sandheden, men som formår at underholde, informere og ligeså vil sætte dig ud på jagt efter The Notorious B.I.G.s albums efter du har set filmen. Dette må siges at være filmens ultimative mål, så et eller andet har den vel gjort rigtigt undervejs. Naturligvis kan man ikke komme omkring et helt menneskeliv på blot to timer, men ”Notorious” formår at indkapsle sin hovedpersonen barndom og ungdom glimrende, og det eneste man står lidt irriteret tilbage med, er to stadig uafklarede spørgsmål. Hvem skød Tupac? Og hvem skød Biggie?
Der er muligvis intet nyt at hente i filmen, for folk der har været fans igennem længere tid, men for resten af os, venter en fin lille filmoplevelse med en masse overraskelser om Biggies liv undervejs. Desuden er det rart med en film i denne genre, der fokuserer mere på det menneskelige aspekt frem for promoveringen af musikken, for det er i mine øjne den bedste promoveringen af dem alle – subtilitet.
Ekstramateriale – 4/6
Der er ikke en plet at sætte på de to kommentarspor. Det ene har holdet bag filmen inkl. instruktør, manuskriptforfattere og klipperen, som alle går lidt længere ned i detaljer mht. arbejdet med filmen. Det andet kommentarspor er dog endnu bedre, da det indeholder mennesker fra Biggies liv – nemlig hans managere og endnu bedre, hans mor. Her får vi løftet sløret en del mere omkring mandens liv, og kommentarerne på filmen er heller ikke helt af vejen. Derudover er der ti fine slettede scener, som man må beskylde filmselskabet for at kræve af vejen, og to korte featurettes om filmen. Filmen kommer også med en digital kopi, som man kan overføre til sin Ipod, eller hvad man nu lige har, der kan tage formatet. Personligt forstår jeg ikke idéen med dette, da man vel bedst ser en film på en lidt større skærm i et ordentligt format og med god lyd – men måske er jeg bare gammeldags.
SF/Fox.
