Hvis man ligesom mig elskede den korte udgave, på kun fire timer, har man måske også tænkt at Diretor’s Cut kun kan være endnu bedre, og det er den! Endnu en gang befinder vi os i Joes(Charlotte Gainsbourg) liv, men nu med flere tilføjelser.
Triers egen fem og en halv timers version er selvfølgelig bedre. Man skal selvfølgelig være forberedt på at der er flere sex-scener, men det er vel også hvad man kan forvente af en forlænget historie om en nymfoman. Trods den større mængde af sex scener, føles filmen stadigvæk ikke pornografisk eller ophidsende. Alle de seksuelle historier Joe fortæller er nødvendige for at kunne forstå og sætte sig ind i Joes livshistorie og de føles på ingen måde malplaceret eller overflødige. Der er også mere tid til Joe og Seligmans(Stellan Skarsgård) samtaler, hvilket gavner filmen meget. Deres udvidede samtaler får filmen til at fremstå mere nuanceret.
Selvom det lykkedes at klippe halvanden time ud af filmen og lave den korte version, uden at man føler at man mangler noget, vil jeg anbefale at man ser denne længere udgave. Filmen føles bare mere sammenhængen og nu da jeg har set den længere udgave med flere scener, vil jeg slet ikke kunne undvære dem. Der er dog en ny scene, som omhandler Joe, der viser hvordan hun udfører en abort på sig selv. Den var så ulidelig at se på at jeg til sidst måtte kigge væk og det er nok det mest forfærdelige jeg nogensinde har set. Den scene er nok det eneste jeg godt kunne have undværet at se, men den er alligevel nødvendig for historien.
Med den korte version formår Trier lige at gå til grænsen, men denne gang bliver den overskredet. Trier fremstiller Joe noget mere ondskabsfuld og kynisk, især i anden del af filmen. Hvilket gør filmen endnu mere mørk og dyster. Men jeg er stadigvæk helt vild med Lars von Trier og hans anderledes filmunivers. Nymphomaniac er og vil altid være et fantastisk stykke kunstværk.