Udtrykkene ’Give a fuck’, ’never give up’ og ’pure control’ som gentages flere gange i løbet af den to timer lange dokumentar, især af Noel Gallagher klinger ikke hult, men meningsfyldt og befriende.
Bandet Oasis er skabt af de to brødre Noel Gallagher (Oasis guitarist og sangskriver) og Liam Gallagher (Oasis forsanger). De voksede op i et socialt boligbyggeri i Manchester. Forældrene var af irsk afstamning. Faderens fravær, fysiske vold og alkoholproblemer satte sine spor, men gav samtidig også blod på tanden hos de to fandenivoldske brødre, som drømte om at blive til noget, være nogen og ellers gav ’en fuck’, hvad andre tænkte om dem på vej op mod stjernehimlen. Sammen tænder de to brødre ild og alt gælder - no rules. Slip kontrollen er deres budskab før du kan skabe.
Med hittet, sangen ”Don’t look back in anger” fra 1995 fra albummet ”Morning glory” laver de to brødre en slags følsom, kunstnerisk revolte mod den gængse opfattelse af vrede unge arbejdsløse mænd i 60’ernes, 70’ernes engelske fattige arbejderkvarterer. Sangen er også et modspil til det britiske TV-drama ”Look back in anger” fra 1989, instrueret af Judi Dench. De ville vise verdenen og dem selv, at vreden kan vendes udad til at skabe kunst, musik.
Noel indrømmer i en tidligere dokumentar, at han nærmest havde tre muligheder i hans unge år enten at blive drugdealer, fabriksarbejder eller få det bedste ud af guitaren. Liam begyndte som bygningsarbejder, men det var ikke noget for ham. Han blev inviteret med i bandet ” the Rain” i 1991 og blev the leadsinger.
Dokumentaren har nerve og en forunderlig, ’crazy’ fremdrift både på den visuelle side som på fortællesiden. Oasis Supersonic dokumentaren viser de menneskelige, sårbare og kunstneriske sider af brødrenes og bandets opståen og hurtige udfasning. Brat opstegen til et slags paradis på diverse stoffer som crystal meth og hurtig nedad på antibus. De nåede at opleve stjernedrys og at blive rockstjerner. De gik fra et fattigt socialt boligbyggeri i Manchester til at blive et verdenskendt band og give gigantiske koncerter, som aldrig eller siden er blevet set/hørt. At blive et verdensberømt band på rekordtid er noget af en bedrift, og som Noel siger i en tidligere dokumentar: ”The bar is open”.