Skriv en kommentar
Det er dansk films yndlingsgenre for tiden: romantisk komedie med en kende alvor. Altså film som "Den Eneste Ene", "Små Ulykker", "Italiensk For Begyndere", "Elsker Dig For Evigt". Film hvor almindelige mennesker kommer ud for almindelige begivenheder. Film hvor man altid kan finde mindst en person, som man synes at kende i forvejen.
Den centrale figur i denne film og langt hen af vejen bæreren af filmen er Nete (Paprika Steen), som har rigelig at se til med en halvfræk teenagedatter, som gerne vil af med bøjlen før tid, en slatten wanna-be forfatter som indtil videre må nøjes med at citere Dante på universitetet og så oven i hatten en genstridig døende far, som sådan set er ligeglad med det meste. De tre er alle fint protrætteret af henholdsvis Molly Blixt Egelind, Troels Lyby og Ole Ernst. Især Ole Ernst gør indtryk på mig med sit stramme gemyt og fandenivoldske opførsel.
Men det er og bliver Paprika Steens film. Rollen som den kæmpende mor, datter og hustru udfyldes med bravur i hendes første egentlige hovedrolle. Nete er den som samler trådene og kæmper for fællesskab og familiebånd. Heldigvis har hun en sans for humor og en evne til at tage tingene i stiv arm, som bliver ganske nødvendig i det videre forløb.
Med farens ankomst til lejligheden ændres tingene radikalt. Netes mand som i forvejen føler sig overset, kommer for alvor i opmærksomhedsproblemer og går utroskabens vej med en lækker studine fra universitetet. Datteren Kathrine finder en allieret i den aldrende morfar og sammen kan de spise foran tv’et og opføre sig som teenagere. Nete forsøger samtidig at få sin bøssebror i tale med faren, hvilket de ikke har gjort i 8 år på grund af brorens seksualitet. Det er slet ikke så let og det hjælper da heller ikke på det, da broren bliver sæddonor for et lesbisk par.
Jo, der er mange tråde at redde ud. Heldigvis får Nete ekstra tid, da faren efter 3 uger stadig ikke er død. Også dette viser sig dog som et problem, da faren er ganske sejlivet. Familien kommer helt ud til kanten før det hele løser sig til sidst.
Mændene bag Okay er Kim Fupz Aakeson, Danmarks hurtigste manuskriptskriver. Det var ham med blandt andet "Den Eneste Ene" og "Små Ulykker". Han har en god sans for den skarpe hverdagsdialog og en humor som passer fint ind i disse scenarier. Instruktøren er den forholdsvis ukendte Jesper W. Nielsen, som tidligere stod for "Den Sidste Viking" og en række jævne kortfilm.
Okay er på ingen måder en banebrydende film men en film som på fin fortælleteknisk og håndværksmæssig facon konsoliderer dansk films metier for tiden.
DVD-udgaven kommer med et letoverskueligt menudesign, der holder filmens grafiske look, som man kender det fra trailere og teasere. Der er to rimelig interessante kommentatorspor, en halvslet musikvideo af ”It’s Okay”, trailer, teasere, manuskript, pressemateriale og endelig en pæn mængde slettede scener, som faktisk er fine at kigge nærmere på, og som giver et indblik i, hvor svært det må være at vælge til og fra i klipningsprocessen.
