Lauras (Rashida Jones) mand Dean (Marlon Wayans) kommer udmattet hjem fra en forretningsrejse en nat og går direkte ind i sengen og begynder at kysse på sin kone. Men pludselig får han et forundret udtryk i ansigtet, som om han er overrasket over, at det netop er Laura, han ligger ovenpå. Han ruller straks over og falder i søvn, men Laura ligger vågen tilbage og tænker, hvad fanden var det lige?
Mens Laura til daglig fragter parrets to piger på tværs af Manhatten og forsøger at finde motivation til at skrive sin bog på hjemmekontoret i de børnefri timer, er hverdagen meget anderledes for Dean. Han har fået en masse succes på arbejdet og kommer ofte sent hjem efter lækre middage i byen. Han er en kærlig mand og en god far, når han ikke er ude, men Laura er begyndt at føle sig som den usexede, kedelig kone, der går rundt derhjemme.
ENTER Felix, Lauras far, aka Bill Murray. En god gammeldags skørtejæger selv er Felix overbevist om, Dean har en affære med den smukke kollega, og selvom Laura ved bedre, får han hende overtalt til lidt Buddy Cop-spionage. Det kan selvfølgelig kun gå galt.
Manuskriptforfatter og instruktør Sofia Coppola slår med On the Rocks igen pjalterne sammen med Bill Murray – mange kender sikkert Lost in Translation fra 2003 – og det resulterer igen i en stille (hvis ikke helt så dyb), virkelig watchable og menneskelig film. Ikke mindst hjulpet på vej af Rashida Jones, der flot bærer selv de mest hverdagsagtige scener af varierende længder. ”Kvinder er smukkest, når de er mellem 35 og 39 år gamle,” siger Felix. ”Fedt, så har jeg jo mange måneder tilbage,” svarer hun sarkastisk.
Marlon Wayans er tilmed godt castet som den tilsyneladende gode ægtemand, der dog opfører sig lidt mystisk. Han ser desuden ikke en dag ældre ud, end han gjorde i The Wayans Bros. (shout out til dem, der var barn og ung i 90erne!), men det er et mysterium til en anden gang.
Der er ingen egentlige overraskelser i On the Rocks, men det gør absolut ingenting. Det er en film, der sagtens kunne vare en halv time længere, så behagelig og jævnt underholdende er den hele vejen igennem.