Skriv en kommentar
Susan ( Blanchard Ryan ) og hendes mand Daniel ( Daniel Travis ) er på ferie fra deres stressede hverdag.
De beslutter sig for at tage på en dykkertur med en af de lokale turistbåde. Ved et uheld bliver de glemt og efterladt til sig selv ude midt på havet. I starten går det godt og de to prøver at holde humøret højt, hos hinanden. Men natten falder på og hajerne begynder at få færten af dem.
Selvom de er ude på det åbne vand bliver klaustrofobien overvældende, for de er så at sige spærret inde, iblandt en masse hajer. De kan intet gøre, andet end at håbe på at blive samlet op af en forbipasserende båd. Deres chancer for overlevelse er ikke store, og de har kun hinanden, imod den overvældende natur.
Chris Kentis, der er hovedkraften bag OPEN WATER, har både instrueret, Klippet, Fotograferet og skrevet manuskriptet.
Hele historien er baseret på virkelige hændelser, hvilket jo ikke gør den mindre uhyggelig.
De to hovedpersoner bliver fint spillet af Blanchard Ryan og Daniel Ryan. Deres karakterer er realistisk fremstillet, og vi kan alle finde sider af os selv i dem
Birolle skuespillet er også ok, selvom det til tider bæger præg af at, det er forholdsvis uprøvede kræfter på det hvide lærred.
Filmen er allerede blevet rost af de amerikanske kritikere for dens realistiske skildring af ægteparrets ulige kamp for overlevelse. Og realistisk er det da også. Filmet med et digitalt videokamera og klippet med løs hånd, gør kameravinklerne og billedbeskæringen til noget der til tider ligner noget der er optaget ved onkel Sørens 80 års fødselsdag. Det giver netop det look som instruktøren er ude efter. Og det gør at vi som tilskuere bliver draget ind i historien, og bedrer kan relatere til de to hovedpersoner i vandet.
OPEN WATER er absolut et friskt pust, til alt det andet der kommer fra Guds Eget Land, Amerika. Det er vel nærmest for hajfilms-genren, som hvad THE BLAIR WITCH PRPOJEKT var for gysergenren.
At jeg så til gengæld ikke rigtig kan give den mere end 3 stjerner, er fordi jeg ikke rigtig syntes at historien kommer nogle vejene. De bliver efterladt og bliver igen og igen….og igen…og nok engang angrebet af hajer. Det er lige før det bliver kedeligt i længden. Selvfølgelig er der mange fine chok hen af vejen og en ganske uhyggelig stemning, men den holder ikke rigtig dampen oppe før hen imod slutningen, der for øvrigt er dejlig mørk og dyster.
Den første halvdel af OPEN WATER, får de ryger i baljen, er faktisk den bedste. Her bliver de to hovedpersoners karaktertræk ridset op og man får et indblik i deres forhold.
Jeg kan selvfølgelig varmt anbefale at man tager i biografen og ser OPEN WATER, for jeg har på fornemmelsen at den bliver knap så spændende og intens på det lille fjernsynsskærm.
Så er du til realistisk haj thriller, med nerve og realisme, så kan du roligt sætte tænderne i OPEN WATER, før den sætter tænderne i dig.
