Skriv en kommentar
Det er meget længe siden, at en film har gjort så stort et indtryk på mig, og Operation Argo, som tager udgangspunkt i virkelige hændelser, er en filmoplevelse ud over det sædvanlige. Lige fra begyndelsen fænger filmen med en utrolig historie, som får dig til at rykke helt ud på kanten af biografsædet. Tempoet er højt, og hele vejen igennem filmen føles det som om, man får skudt flyende spændingen direkte ind i årene, der udløser et adrenalinkick, som ingen fiktionsfilm kan hamle op med.
4 november 1979 spidser revolutionen i Iran til, da den amerikanske ambassade stormes af vrede demonstranter. Seks medarbejdere flygter ud af bagdøren og søger tilflugt ved den canadiske ambassade. Resten af ambassadens ansatte bliver fanget og holdt som gidsler af den iranske regering. I et forsøg på at få de seks medarbejdere sikkert ud af det amerikanerfjendtlige Iran, kommer der mange forslag på bordet. Men det er først da CIA-specialisten Tony Mendez (Ben Affleck) kommer på den skøre idé, at medarbejderne skal udgive sig for at være et canadisk filmhold, som er i Iran på udkig efter steder at optage sci-fi-filmen Argo, er der er en reel chance for, at de seks slipper ud af landet i live.
Ros til Affleck
Det er både Ben Affleck som har instrueret og spiller hovedrollen i Operation Argo, men i modsætning til The Town fra (2010), hvor Affleck også forsøgte at jonglere med disse to kasketter, klarer han opgaven overraskende godt denne gang. Jeg har aldrig været særlig vild med Affleck og hans selviscenesættelse som nuttet førsteelsker, hårdslående actionhelt eller rå bad boy, og selvom han igen er i centrum for begivenhederne, klæder rollen som patriotisk CIA-specialist med hjertet på det rette sted Affleck ganske godt. Det er en mere moden Affleck, vi møder i Operation Argo og han er mere tilbageholdende og nedtonet i sit skuespil, og i stedet for at fremhæve sig selv, lader han historien være det bærende element i Operation Argo.
Der er ingen tvivl om, at Ben Affleck har været heldig med, at historien bag Operation Argo er sindssyg god. Det er en af de slags historier, hvor virkeligheden overgår fantasien, og når man tænker over, hvor absurd Tony Mendez plan egentlig var, og hvor galt det rent faktisk kunne være gået, kan man ikke andet end at være begejstret over, at det lykkes. Men når det så er sagt, så er Operation Argo ganske enkelt en helt fantastisk film med et velkomponeret manuskript og gode skuespilspræstationer. Alle rollerne er velcastet, men det er især John Goodman i rollen som John Chambers og Alan Arkin i rollen som Lester Siegel, som er med til at løfte filmen fra, hvad der nemt kunne været endt som et seriøst spændingsdrama til en film, som har flere facetter at spille på. Med et glimt i øjet og en skævt smil på læben giver de to herre publikum et momentalt pusterum fra den alvorlige virkelighed.
Den ekstra dimension
Operation Argo er hovedsageligt set fra amerikanernes synspunkt, men den er samtidig tro over for de historiske begivenheder, og både i indledningen af filmen og undervejs gøres seerne opmærksomme på, at iranernes had til USA måske ikke er helt ubegrundet. Og det er netop den slags nuancer, hvor filmskaberne vælge at vise historien fra begge sider, som er med til at hæve film op på et højere niveau.
Filmen er som sagt baseret på en sand historie, og manuskriptet bygger på artiklen: The Great Escape: How the CIA used af fake Science Fiction film to sneak Six Americans out of Revolutionary Iran af Joshua Bearman, som blev publiceret i 2007. Af sikkerhedsmæssige årsager blev historien holdt hemmelig for offentligheden i mange år, og først i 1997 blev CIA-specialist Tony Mendez officielt hædret for sin indsats i operationen.
For mit vedkommende gør absolut intet, at man godt ved, hvordan historien ender. Jeg synes kun, at virkeligheden bag tilføjer filmen en ekstra dimension, som gør den mere intens. Fiktionsbilleder blandes med dokumentariske optagelser, men det som i sidste ende sætter prikken over i’et, er den tidligere præsident Carter, der i en voice over under rulleteksterne fortæller, hvor svært det var at lade være med at fortælle hele verden, at han havde haft en finger med i spillet om at få de seks medarbejder succesfuldt ud af Iran.
