Skriv en kommentar
Den rå undergrundsboksning
Efter en aftjent spritdom kommer Russell Baze (Christian Bale) ud af fængslet, men hans verden er forandret udenfor murene. Hans far er død, hans kæreste har fundet en anden mand og stålværket, hvor han førhen arbejdede, er truet af lukning.
Hans lillebror, Rodney (Casey Affleck) er kommet hjem efter fem hårde udstationeringer i Irak og begynder at deltage i illegale og fiksede undergrundsboksekampe under ledelse af bookmakeren og barejeren John Petty (Willem Dafoe) for at tjene penge. Men Russell har besluttet at tage sig sammen og forsøger at holde sit og broderens liv sammen.
Men desværre for Russell er hans bror uforbederlig. Rodney skylder Petty penge og da Rodney nægter at lade sig slå ud i en arrangeret boksekamp, vokser gælden bare yderligere. Derfor presser Rodney Petty til at arrangere en kamp oppe i bjergene, hvor den brutale og utilregnelige Harlan DeGroat (Woody Harrelson) arrangerer mere lukrative fiksede boksekampe.
Da Rodney ikke vender tilbage, må Russell endnu engang smøge ærmerne op og tage sagen i egen hånd for retfærdighed.
Et stjernecast
Hvad der allerførst falder i øjnene ved Out of the Furnace er filmens perlerække af en rollebesætning: Christian Bale, Casey Affleck, Woody Harrelson, Sam Shepard, Willem Dafoe, Zoë Saldana og Forest Whitaker. Især Woody Harrelson springer i øjnene som den kompromisløse og psykotiske undergrunds-boksepromoter. Bale leverer som altid med sin intense method-acting og Affleck er særdeles troværdig som den umodne og uovervejede lillebror.
Men udover det prangende stjernecast har filmen desværre ikke meget mere at byde på. Jo, historien fungere og involverer, men går næppe over historien. Dertil kommer at flere af karaktererne føles en smule klichéramte og unuancerede, da fokus for det meste hælder mere mod historien end at skildre menneskerne, der genlever den. Både Harrelson som rendyrket psykopat og Dafoe som konfliktfyldt mellemmand virker for brugt. Og hvem er Whitakers politibetjent egentligt for en person?
Munden for fuld
Hvad er det filmen egentlig vil fortælle? Det synes at være den største problem. Nok er den underholdende i sin form og den rå uforsødede realistiske visuelle stil understreger miljøet og karakterenes fordærv og lidelser, men vi kommer aldrig under huden på karaktererne. Det virker altså bare ikke særlig moderne, at skildre skrupelløse psykopater slå folk ihjel, når de hverken kigger sig tilbage eller angrer deres gerninger.
Der er egentlig underligt, når instruktøren hedder Scott Cooper. Godt nok er det kun Coopers anden spillefilm, men debutfilmen, Crazy Heart (2009), var nærmest et studie i en gennemarbejdet karakter i form af Jeff Bridges rolle som countrymusikeren ’Bad Blake’. Måske har Cooper taget munden for fuld med syv store skuespillere i en film. I hvert fald føles filmen som blankpoleret stål af gode råvarer, men som ingen kan forstå at sælge.
