Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Enten vil man elske den eller hade den”. Det postulerer instruktør Michael Bay (manden bag bl.a. Armageddon, Transformers, Bad Boys, Pearl Harbor, The Rock) som noget af det første i et ret omfattende bonus-materiale på skiven her. Jeg hører så afgjort til i sidstnævnte kategori. Pain & Gain får herfra 1 stjerne, for hvad skal man ellers give en film som er så ligegyldig og decideret sløset i hele sin udførelse? Dette er amerikansk metervare-leflen af værste skuffe og med så sørgeligt udført skuespil og en længde som er mindst en time for lang, kan jeg simpelthen ikke finde noget som helst som bare batter lidt. Lad mig have lov til at skære for...
Pain & Gain er en rodebutik af en sand historie, hvor tre bodybuildere pumper sig til badedyrsstørrelse og finder ud af at det ikke sådan rigtig gjorde dem lykkelige. Næ, vi må hellere skaffe nogle penge, tænker lederen Daniel Lugo (spillet af 90'er-dunken Marky Mark aka Mark Wahlberg – The Departed, Ted, Shooter). Vi kidnapper sgu da en rig type (Tony Shalhoub - Men In Black, The Man Who Wasn't There), tvinger ham til at skrive under på overdragelse af sin formue og derefter slår vi ham ihjel under påskud af en ulykke. Lugo teamer op sammen med flødebollen Dwayne The Rock Johnson (G. I. Joe: Gengældelsen, Fast & Furious, The Scorpion King) og Anthony Mackie (The Hurt Locker, Million Dollar Baby, Real Steel) som er lige dele dumme sidekicks. De får også en lækker chick (Bar Paly) og et fedt læs (Rebel Wilson – Brudepiger) blandet ind i løjerne, hvilket også gælder privatdetektiven Ed (spillet af ellers dygtige Ed Harris - Apollo 13, Appaloosa, Dybet, A History Of Violence), penislægen (Peter Stormare – The Last Stand, Fargo, Chocolat) og John Mese (Rob Corddry – Hot Tub Time Machine). Nu følger så en række af sære og skøre optrin i henhold til at sikre sig økonomisk gevinst for trekløveret. Det foregår på et plan a la Dum & Dummere, hvilket der for så vidt ikke er noget galt i, bortset fra at filmen omtaler sig selv som en thriller.
Mark Wahlberg er i min optik ikke nogen stor skuespiller og The Rock er bare stor, for skuespiller bliver han aldrig. Et umage makkerpar som jeg i denne sammenhæng dobbelt-væmmes ved. Der er hår i motorsaven og afhuggede hænder på grillen i et sært og pinligt sammenkog af rædsler. Efter to timer er seancen heldigvis kommet til en ende, hvor man så ser de forbryder-fotos af de ægte personer som har udlevet denne virkelige hændelse. Og her tabte jeg kæben. De tre kriminelle har latino-træk a la sydeuropæere eller mexicanere. I den kontekst passer Mark Wahlberg ikke ligefrem, da han er bleg som et lagen. Og Anthony Mackies kulsorte glød giver lige så lidt mening. The Rock er måske den som hudfarve-mæssigt bedst blender ind, men han er jo omtrent dobbelt så høj som den person hans karakter refererer til.
Jeg gad egentlig godt at mødes med én (hvis han/hun eksisterer...) som hører til kategorien som elsker denne film. Jeg gad at se hvad vedkommende forbinder med en thriller, om denne person kan lide de kliché-fyldte one-liners, om selvsamme føler sig underholdt og tusind andre spørgsmål. Pain & Gain er jammer fra start til slut og en karriere-lammer for al personale som har arbejdet på dette projekt. Det er meget længe siden at jeg har set så meget tåbeligt samlet i en og samme film, og jeg håber godt nok at der går længe før det sker igen. Heldigvis kan det næsten ikke lade sig gøre at synke dybere end al denne oppustelighed af regulær nonsens.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount.
