Skriv en kommentar
Den netop fraskilte Meg (Jodie Foster) er sammen med sin datter Sarah (Kristen Stewart) flyttet ind i en labyrintisk kæmpevilla, hvor de den første nat, de tilbringer i huset, får ubudne gæster.
På trods af husets avancerede sikkerhedssystemer lykkes det tre tyve at trænge ind i huset med det formål at få fingrene i en stor pengesum, som husets tidligere ejer har skjult der. Meg og Sarah søger tilflugt i husets såkaldte panik-rum, der er et beskyttelsesrum, der efter sigende skulle være umulig at trænge ind i. Rummet er omgivet af tykke stål- og betonvægge, adskillige overvågningsmonitorer, der dækker hver en krog af huset samt en nød-telefonlinie.
Telefonlinien er dog endnu ikke tilsluttet, og dermed er Meg og Sarah fanget i panik-rummet og afskåret fra enhver kontakt med omverdenen. Desværre er det, som forbryderne søger netop skjult i det lokale, hvor de to har søgt tilflugt.
Filmen bliver således en kamp imellem indbrudstyvene og husets to beboere udkæmpet på hver sin side af den tykke ståldør. Konflikten forekommer uløselig, for røverne vil ikke forlade huset før de har været i panik-rummet og hente pengene, og beboerne vil naturligvis ikke komme ud af rummet, før røverne er gået. Situationen tilspidser hurtigt, idet Sarah har sukkersyge og skal have sin insulinsprøjte. Hvis hun ikke får sin medicin går hun i koma og kan i værste fald dø.
På den måde smides der mere brænde på spændingens bål, og det udvikler sig til at blive et desperat kapløb med tiden, for pludselig får Sarah et slemt anfald. Meg er derfor nødt til at bevæge sig ud af rummet for at få fat i medicinen – og tilbage igen.
Filmen har en helt fantastisk visualitet med overordentligt flotte, stemingsfulde billeder og imponerende travellings gennem det enorme hus. Som kameraet flyver rundt i huset og borer sig igennem gulv og døre bliver stemningen stadig mere creepy og klaustrofobisk. Den indelukkede stemning understreges yderligere af, at hele filmen kun foregår inde i det uoverskuelige hus.
Jodie Foster spiller godt som den desperate mor, der kæmper for at redde sig selv og sit sukkersyge barn. Den ”gode” røver Burnham spilles ligeledes godt af Forest Whitaker, mens Jared Leto er en anelse overgearet i rollen som den unge røver Junior.
I det hele taget er røverbanden og dens interne konflikter noget klichépræget, ligesom filmens endelige udfald kan hævdes at være en anelse (for) forudsigeligt.
Set i forhold til instruktøren David Finchers tidligere film som f.eks. Seven og Fight Club, er denne film slet ikke så raffineret og velkomponeret som de tidligere produktioner.
Men ”Panic Room” er en helt igennem spændende film, en gedigen og stemningsfyldt gyserfilm, der uden tvivl nok skal få sit publikum til at sidde uroligt i sæderne med skuldrene trukket helt op under ørene.
