Det er tydeligt, at instruktøren Stuart Gillard har skævet lige lovligt meget til Randal Kleisers kult-klassiker Den blå lagune (1980), da han selv skulle i gang med Paradiset der udkom to år efter. Plottet er, bortset fra nogle få ændringer, stort set det samme.
Da en karavane bliver angrebet af en gruppe røvere, anført af en nederdrægtig slavehandler kaldet ”Sjakalen”, flygter de to engelske teenagere David og Sarah. De strander i en ørkenoase, hvor de uden egentlig at have forudsætninger for det, alligevel formår at byggen en storslået lejr.
Tiden går og de to teenagere bliver mere og mere interesserede i hinanden, og inden længe bukker de begge under for deres spirende seksualitet.
Alt imens har den onde ”Sjakal” skumle planer med de to unge. Han har kastet sit liderlige blik på den unge Sarah, og sætter derfor ud for at finde det skjulte paradis hvor hun opholder sig.
Paradiset er et glimrende eksempel på hvor galt en filmproduktion egentlig kan gå. Skuespillet er så forfærdeligt, at man til tider krummer tær over de latterlige replikker, der gang på gang fyres af.
Filmens primære formål er uden tvivl, at vise så meget som overhovedet muligt af Sarahs nøgne krop, og der virker decideret ulækkert og perverteret – fy føj!
Undgå for alt i verden denne film, og se i stedet Den blå lagune.
Ekstramaterialet består af et billedgalleri og en trailer – kedeligt!! 1 stjerne..
Filmen er venligst stillet til rådighed af www.universalpictures.dk