Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Paradoksets Kunst - Om David Lynch og hans film

7. september 2014 af Nikolaj Sonqvist

5 stjerner Skriv en kommentar

Paradoksets Kunst - Om David Lynch og hans film billede

Dansk David Lynch bog bringer nye sider frem

Lynch på dansk
Der er i forvejen udgivet mange bøger om kultfilminstruktøren David Lynch og hans værker, men et fåtal af dem er på dansk. Den sidste af slagsen var Anne Jerslevs udemærkede David Lynch i vore øjne fra 1993, der tog afsæt i freudiansk og jungiansk psykoanalyse til at forstå Lynchs værker.

Men den var altså udgivet før nogle af Lynchs hovedværker som Lost Highway (1997), The Straight Story (1999) og Mulholland Drive (2001). Nu kommer Andreas Halskovs ”Paradokset Kunst - Om David Lynch og hans film” som forsøger at dykke ned i Lynchs værker og ”at forstå hans forskellige produktioner som et samlet værk, en samlet oeuvre. Ja, måske ligefrem at forstå instruktørens krøllede hjerne.”, som det hedder fra forlaget Turbine.

Lynch på akademisk
Ifølge bogens forfatter Andreas Halskov er Lynchs produktioner fulde af paradokser, modsætningsforhold og irrationelle elementer. Hvor andre bøger oftest har forsøgt enten at beskrive og/eller analysere Lynchs værker, fokuserer Halskov på Lynchs værker som gådefulde, komplekse og abstrakte, sanselige konstruktioner, som må tages og opleves for deres umiddelbare lyd- og billedlige kvaliteter. Halskov mener, at de fleste forfattere overser abstraktheden og de sanselige kvaliteter og det er ”sprogets og analysens begrænsninger ift. at forklare og forstå Lynchs værker og universer.” Halskov ser paradokset som en central figur, men ikke som den endegyldig nøgle til Lynchs værker, da der vil altid være ting, som ikke kan forklares.

Hvor andre enten analyserer i form af at rekonstruere til at give mening eller fortolker i symbolsk eller psykoanalytisk øjemed, mener Halskov, at Lynchs film er bevidst paradoksale, som kræver at seeren kigger igennem to sæt brilleglas, med hentydning til Søren Kierkegaards tanker i Enten - Eller (1843). Lynch film kalder Halskov for bifrontiske, som film med uløselige modsætninger og paradokser på fortællermæssigt, tematisk og stilistisk plan og opstiller syv gennemgående modsætninger: real vs. imaginær, rationel vs. irrationel, konkret-meningsfuld vs. abstrakt-excessiv, ironisk vs. patetisk, distanceret vs. immersiv, fortællende vs. non-narrativ og homogen vs. heterogen.

Derudover opstiller Halskov de seks paradokser, som han vil gennemgå i bogen ift. Lynchs film: æstetiseringsparadokset; at det onde er indeholdt det gode og det grimme iscenesættes som smukt. Genreparadokset; blanding af uforenelige genrer, uden reelt at kunne kaldes genrer. Registerparadokset; den uforenelige kobling mellem ironisk ekleticisme og oprigtig patos. Fortælleparadokset; sammenstillingen mellem det narrative og excessive. Virkelighedsparadokset; at tilskueren ikke kan skelne mellem virkelighed, drøm og forestilling. Forståelsesparadokset; at Lynchs film opfordrer og modsætter sig analyse.

Lynch på bog
Første del af bogen er en auteurisk gennemgang af Lycnhs karriere og værker. Hvis man er Lynch fan, råder forfatteren selv læseren til at springe direkte til bogens anden del, som er bogens kernedel om Lynchs filmparadokser, hvor bogen prioriterer Lynchs store værker The Elephant Man (1977), Blue Velvet (1980), Twin Peaks-serien og filmen (1990-1991 og 1992), Wild at Heart (1990), Lost Highway (1997), Mulholland Drive (2001) og David Lynchs indtil videre sidste film Inland Empire (2006). Halskov indleder anden del med at kort at forklare auteur-teorien mhp. at liste Lynch gennemgående signaturgreb fra hans film, hvorpå han gennemgår de seks paradokser gennem analyser af Lynchs film.

Forfatter Andreas Halskov er Cand.mag i filmvidenskab og engelsk med speciale i filmens lydside, ekstern lektor ved Københavns Universitet og adjunkt i engelsk og mediefag ved Egaa Gymnasium. Har undervist, holdt foredrag og udgivet artikler i diverse film- og medierelaterede sammenhænge og desuden bidraget bøger som "MedierNu - Massemedier og meningsdannelse”, ”Et fejlæstetisk univers”, ”Fjernsyn for viderekomne - de nye amerikanske tv-serier” og ”Guldfeber - på sporet af Oscarfilmen”. Endelig har han fungeret som ekspert i diverse tv-, radio- og avismedier og er fast filmekspert ved Tv2's Go'morgen Danmark.

Paradoksets Kunst - Om David Lynch og hans film kan ikke undgås at være et akademisk produkt, men derfor også en grundig gennemgang at Lynchs film med et klart og interessant nyt perspektiv, og vigtigst uden at være for analytisk i sin tilgang. Ved at have en begyndende tilgang som hedder, at man aldrig vil kunne give endelige svar, da Lynchs film efterlader rum til det uforklarlige, formår Halskov ikke falde en overfortolkende kløft, hvilket i den grad er opløftende og befriende. For Lynchs film skal efterlade rum til fortolkning for publikum selv ligesom så meget andet kunst.

Titel: Paradoksets Kunst - Om David Lynch og hans film
Original Titel: Paradoksets Kunst - Om David Lynch og hans film
Premieredato: 1. september 2014
Genre:
Link: http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/paradoksets-kunst/


banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...