Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lad mig starte i baglæns rækkefølge. Instruktør Roger Kumble udtaler følgende i ekstra materialets ”bag om kameraet”: Dette er ikke Avatar!
Nej, det er det lige nøjagtig ikke. Til gengæld er Pas På Pelsdyrene en ualmindelig tarvelig, kedelig, klichéfyldt nikkedukke af et tåbeligt produkt. Ejendomsmægleren Dan Sanders (Brendan Fraser – Mumien-filmene) flytter med sin familie fra storbyen til skovlig idyl, hvor hans job bliver at konstruere et boligområde i Rocky Springs. Dog er det ikke alle som synes om planerne. Skoven bliver ret hurtigt meget levende i form af alle mulige naturlige indbyggere som ikke forlader deres hjem uden kamp. Vaskebjørne, bævere, stinkdyr, bjørne, kalkuner og krager, gør snart livet surt for Dan. Der bliver leveret fugleklatter, stinkbomber og andet terror i hobetal mod Dan og hans planer. Specielt Dans kone får ret hurtigt nok af Dans ”latterlige” undskyldninger om dyre-kamp i forhold til hans egen sære opførsel. End ikke en psykolog kan få Dan på rette spor. Kampen mellem Dan og dyrene tager til, og til sidst får Dan nok og går nærmest bersærk (dog uden det store held), og langsomt går det op for ham at dyrene ikke giver fortabt i deres kamp for at bevare deres hjem. Dan bliver, som du nok har gættet, til sidst blød om hjertet, og forbarmer sig og støtter dyrene mod byggeplanernes bagmænd.
Historien er tynd som en balje kaffe, som er brygget med vandet løbende uden om kaffefiltret. Effekter og gags er så bondeknolds-amatør-agtigt at det gør helt ondt at se på. Faktisk grinede jeg kun en enkelt gang, og det var under ekstra materialets fraklip, hvor Dans chef Mr. Lyman (spillet af Ken Jeong) danser riverdance inkluderet nogle Michael Jackson moves. Rammerne i Pas På Pelsdyrene er så stive at man simpelthen efter 5 minutter er klar over at der i de næste 80 af slagsen intet bliver at hente. Dyrene er tilmed udstyret med menneske-egenskaber som at kunne køre i bil, bygge avancerede fælder, bryde ind i huse og grine og narre a la ”Ha ha” og ”na na na na na” og ” da da da da da da”. Når Dan i flere scener slås mand mod dyr, er det ofte nogle meget stive dyr (som han selv styrer) i sit forsøg på at få action på drengen. Han ruller rundt i støvet mens han holder på vaskebjørne og stinkdyr, som sjovt nok via lydeffekterne får Rocky Balboas knytnæve-lydside til at forekomme som smølfespark. Montagerne med agern i morgenmaden og den hullede mælk er også så langt ude i hampen, så det er sørgeligt at være vidne til.
Brooke Shields (godten fra Den Blå Lagune) spiller Dans kone Tammy. Hun råber og skriger også fortvivlet gennem filmen, som om hun godt er klar over at hendes medvirken i denne film, på ingen måde er karrierefremmende. Og så ryger hun lige i centrum for et påklistret tårevædet ansigt, da Dan bekender sin fejl til sidst i filmen. Gad vide hvad Roger Kumble selv tænker efter at have set resultatet af de samlede anstrengelser? Hvis jeg skulle lægge navn til et makværk som dette, ville jeg straks gå til numerolog. Skrækkeligvis er filmen også udstyret med dansk tale, så ungdommen herhjemme kan blive pint med denne film. Thure Lindhardt og Andrea Vagn Jensen leverer stemmerne til det tåbelige hovedrolle-par.
Pas På Pelsdyrene er den dårligste film jeg har set i rasende lang tid, og jeg kan på ingen måde anbefale den til hverken ung eller gammel eller tyk eller tynd.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
