Skriv en kommentar
En større arv end regnet med
Sam (Chris Pine) forsøger alt for at undgå hans fars begravelse, og kommer også bevidst for sent på grund af et misset fly. Faderen, som var succesfuld pladeproducer, har efterladt $150.000 som Sam skal overbringe til sin hidtil ukendte nevø Josh (Michael Hall D'Addario). Uvidende om søsteren Frankie (Elizabeth Banks) og nevøen Josh, begynder Sam at lære dem begge at kende. Men Sam kan ikke få selv til at fortælle sandheden om deres familieforhold og med et forestående arbejdsrelateret sagsanlæg pustende i nakken, kan pengene måske friste mere end at stå til ansigt med fortiden.
Sam løber altid væk fra problemerne og da han på arbejdet sender en forsendelsen til Sydamerika overtræder han adskillige love og han får en sag på nakken. Selvom han modvilligt rejser ’hjem’ til familien efter faderens død, er det en kærkommen mulighed for igen af undvige sine kvaler. Sams pengesituation kommer derfor på prøve, da han nok mister en far, men pludselig vinder en søster og en nevø, som skal arve de penge, der ville kunne reddes hans knibe.
Brudte familier
Sams far var der aldrig for ham. Som pladeproducer ville han hellere lytte til demobånd end at spendere tid med sin søn. I de sidste 13 år har Sam kun besøgt sin familie fire gange, så hvorfor tage 'hjem' til et koldt sted, når der er masser af varme, hvor man er.
Æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen, og Sam har arvet sin fars mindre positive sider: at udtrykke følelser og sige man elsker nogen, er ikke ting, man skal misbruge. Tværtimod.
Derimod har Sam og Frankie netop deres brudte familie til fælles og deres forgæves higen efter deres faders kærlighed. Men Sam kan ikke få sig til at fortælle, at de er søskende og deres broder/søster kærlighed er ved at gå over grænsen, fordi Sams løgne bliver mere og mere kompliceret og Frankie ikke ser Sam som en bror.
Midt i hele misæren står den ensomme særling, den 11-årige Josh, der ikke kender sin rigtige far og som i sin mangel på en faderskikkelse og venner, hurtigt tager Sam til sig. Sam og Josh knytter hurtigt et bånd mellem sig, da Sam ønsker Josh den barndom, han ikke kunne få. Og pludselig skal Sam vælge imellem endnu engang at stikke halen mellem benene, som han gør bedst, eller agerer uselvisk og åbne døren til hans nye familie. Der er ikke et øje tørt.
Så fortæl hende det dog!
People Like Us er et veldrejet drama om hvordan brudte familier kæmper sig tilbage til ”normalisering” og hvordan disse familier skal gøre op med fortiden. For Sam handler det ligeledes om forsoning med sin mor Lillian (Michelle Pfeiffer) og at lære at tage ansvar.
Ofte virker det en tand for unaturlig besværligt for Sam at bekende sandheden for Frankie. Når oplagte øjeblikke til bekendelser kommer, tænker man ofte højlydt: så fortæl hende dog sandheden! Men Sam vender ryggen til og publikum begraver hovedet i hænderne
Dramaet fungerer godt i filmen, men plottet virker som noget man har set før. Sidehistorien med Sams kæresteforhold Hannah (Olivia Wilde) er decideret overflødigt og en film som ellers begynder lovende, falder drastigt i kadence siden hen.
Beklageligvis er filmen alt for lang og nøjes med flere slutninger end den simple. En halv time før rulleteksterne, synes kernehistoriens pointer afklaret og lige til at løse, men små ubetydelige sidehistorier kludres derefter stadig rundt og kernehistorien fortsætter ufortrødent.
People Like Us ville have været et fremagende drama, hvis den bare huggede en hæl og klippede en tå.
