Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Perfect Mothers

17. marts 2014 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Perfect Mothers billede

Uortodokst partnerskab...

Så er der dømt grænseoverskridende drama. Perfect Mothers fortæller historien om Lil og Roz, som er veninder og har været det lige siden de kunne gå. De er meget tæt knyttet og fungerer nærmere som hinandens søstre. Begge har de en søn, og det er netop omkring disse at historien udvikler sig. For da Ian og Tom (som de hedder), når teenage-årene, sker det som ikke burde ske. Lil og Roz indleder en affære med hinandens sønner. En grænseoverskridende seance, som de først har meget svært ved at håndtere, og erkende at de har behov for hver især.

Det virker i starten lidt kejtet og særdeles ualmindeligt, men begge fronter kan ikke holde deres længsel tilbage. Som tiden går, sker der en del forandringer hos alle fire parter og de to groteske forhold bliver mere aparte. Og uden at afsløre noget, så kulminerer Perfect Mothers i et ubehageligt klimax, da fortiden indhenter dem alle.

Der bliver spillet rigtig solidt skuespil fra firkløveret, bestående af Naomi Watts (King Kong, The Impossible, Diana), Robin Wright (Moneyball, Forrest Gump, House Of Cards), Xavier Samuel (Twilight) og James Frecheville (Animal Kingdom) som de neurotiske mødre og sønner. I løjerne kigger Ben Mendelsohn (The Place Beyond The Pines, The Dark Knight Rises, Killing Them Softly) også forbi, som den tilsidesatte ex-mand til Roz. Alle fem rammer spot on alle de dilemmaer og følelsesudsving som utvivlsomt indvirker i så kompliceret en sag.

Historien er så tankevækkende og et tydeligt bevis på at kærligheden er en altdominerende størrelse, som er total ukontrollerbar. Man sidder og tænker: ”Ej, det der det kan man bare ikke og det kommer heller ikke til at gå godt”. Og alligevel ender man med at lade det involveredes følelser og handlinger danne en form for sympati, som man næsten ikke kan forestille sig mulig. Anne Fontaine (kvinden bag Coco Før Chanel) har skabt et interessant værk, som nok skal få revet øjenæblerne ud af hovedet på folk. Man bliver grebet af stemningen i en film som oser af originalitet.

Man forbløffes, forbavses og falder alligevel på halen over det ellers absurde indhold, og beder en stille bøn til at man fremover med så få midler, kan skabe så prægtige film, i en tid hvor alle synes at stjæle detaljer fra hinanden. Perfect Mothers var en solid oplevelse uden at være et mesterværk, og der kvitteres herfra med 4 velfortjente stjerner.

Udgivelsen indeholder intet bonus materiale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Mis. Label.

Titel: Perfect Mothers
Original Titel: Adore
Premieredato: 27. februar 2014
Instruktør: Anne Fontaine
Skuespillere: Naomi Watts, Robin Wright, Xavier Samuel, James Frecheville, Ben Mendelsohn, Jessica Tovey, Sophie Lowe, Gary Sweet
Spilletid: 107 min.
Selskab: Gaumont, Screen Australia, 2013
Genre: Drama , Romantik












banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...