Skriv en kommentar
Den kolde storby præget avantgarde jazz klæder scenerne ind i en håbløshed, og spinder et net, en tråd over fortælleren, den unge Aloysious Christopher Parker (Chris Parker), også kaldet Allie. Hans base hos kæresten Leila (Leila Gastil), der på boheme agtig vis, lader sig deflorere i vindueskarmen med Jim Jarmusch kittet, en smøg og en kop sort kaffe, imedens blikket i en trance lader byens liv opsummere, med en letter ugidelighed. Hun har ikke set Allie i flere dage, da han har svært ved at sove i denne by. Og må igen ud at vandre. Skæbner dukker op på hans vej, moren der er anbragt på en institution, efter at faren forsvandt, og mødet med sønnen virker igen lettere apatisk, sløvt og fremmed. Men kvinden overfor på stuen griner hysterisk og viser om ikke andet en form for følelser. Og sådan slæber tiden sig afsted for denne fyr på evig ferie. Arbejde, bolig, status, familie er ikke noget der virker tiltrækkende, kun denne rejse, at være i bevægelse eller på flugt.
Nærmere en skitse og et stempel blev denne korte film, for Jim Jarmuschs stil, og temaer som at være on the road på en rastløshed, er nærmest en gentagende begivenhed i stort all hans film. ”Permanent Vacation” har en fornem atmosfære af forladthed, også takket være af John Lurie´s soundtrack, og den sløvhed og ligegyldighed, der præger hver eneste billede, med lange optagelser. Den blev indspillet mens han gik på universitetet, og blev senere hyllet af kritikerne. En debut som hurtigt gjorde ham til en af de ledende forbilleder indenfor amerikansk independent film. I 1984 kom gennembruddet med ”Stranger Than Paradise”, og så gik det slag i slag. Jarmusch har trods utallige opfordringer sagt ned til Hollywood, og har fulgt sin egen bane, hvor musikken har været en central del af billedet.
Chris Parker fungere fint som denne unge rodløse knægt, der møder mismodet, byens forfald, både bygninger og mennesker med sin egen rytme. Trods et sparsomt budget, og en lettere tilfældighed i hvordan filmens skulle udvikle sig, er stemningerne med deres særdeles minimalisme, i en udskåret ensomhed og manglende dialog, en fryd for øjet. Ikke sært af store skuespils kræfter stod i kø til de efterfølgende film.
”Permanent Vacation” er et must for fans, og et særdeles interessant billede af en ung vordende mester instruktørs første dans med kameraet.
Og kun for filmelsker med hang til denne genre.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion Film.
