Skriv en kommentar
Åbningsnummeret smyger sig med knaster af spaghetti guitar, introen ”Persépolis Theme”.
Dejlig fransk oplæsning sætter det mystiske og spøjse ”Téhéran Disco” i gang, med ind programmeret håndklap på percussion.
”Tout Ce Qui Est À Vous M´appartient” med lidt trut i hornet, bliver afløst af den svævende og skæve på akkorderne ”Manifestation”.
På ”La Bonne Leçon” er der et let tråd på klaviaturet, og stadig et godt filmisk spor.
Lækre og sprøde klange dækkes der op til med ”L´épopée d´Anouche”.
Så er det arbejderklassen der igen står for skud i ”Le Prolétariat”, med strygere, fløjter og en let tøvende guitar.
Dejlig andante, den ultrakorte ”Va-T´en !” slutter næsten før den er startet.
Sørgmodig er meget visuelt ”La Guerre” med sorgmodige og melankolske celloer i front tegner billedet af en krigsskueplads.
Og så lige et rytmisk mini chok, en sunami af frådende, for dette album, af et heavy nummer ”Master Of The Monsters (50 Toumans)”. Ganske overraskende, passende?, måske ikke. Når musik støtter sig til billeder kan det muligvis forsvares. Jeg har desværre ikke set filmen, så spørgsmålet må lægge hen i det uvisse.
Lidt arabiske anstrøg, men hovedvægt på de klassiske elementer i ”Dans La Vie, Tu Rencontreras Beaucoup De Cons”
Så er der anderledes vift i skørterne, når ”Marche Persane” byder op til dans, i et musikalsk rodnet af kultursammenstød, med blandt andet flamengoen igen repræsenteret (som oprindeligt kommer fra Persien).
Ovre i det mere valsede på ”Balèze”, som ikke har skarphed, men mere virker som skabelon/fyld i konteksten.
”Rosen Aus Dem Süden (Hormones)” har tydelige spanske aner, specielt komponister som Falla.
Igen en overraskelse, ”Musique De Merde”, som et art disco nummer, med tynd falset, stopper den desværre alt for brat.
Igen langsommeligt anlagt spil, ”Frenchie”, med orkester, hvor strygerne er markante. Følelsesladet og poetisk.
”Flower Power” er et outreret hippie nummer i sin indledning, som umiddelbart virker fejlplaceret, men igen må have selve filmen som dømme grundlag.
Fuglekvidder lægger op til næste, ”Love And Hate”, en popsang, der går over i det komiske, både med trommehvirvler og besnærende hest (hestesko) på brosten.
Følelserne hænger også godt til tørre i ”Sachertorte”.
”The Eye Of The Tiger”, er et gammelt cover nummer, men med orkesteret i ryggen glider den bedre ind, helheds mæssigt.
”Téhéran” med percussion, humper sig uinteressant afsted.
Med gefüll er der over den komplekse og stramme ”Absurde”.
”Clair De Lune er igen et visuelt udsvævende nummer, hvor celloerne kører hovedvognen, og trommehvirvler og tung plektar på basguitaren
sætter rammerne.
En glidende overgang (igen), ”Adieu” (farvel) sætter sig igen følelsesmæssigt igennem.
Om filmen slutter lykkeligt er svært af afgøre, hvis man tager pladens sidste skæring i betragtning. ”Golé Yakh, umiddelbart ja, med sine både lidt triste mode, men skæve og optimistiske instrumentering, så står det hele hen i tågerne.
Alt i alt, en godt visuel oplevelse, der uden tvivl styrker filmen, dirigeret af Olivier Bernet.
Ekstra bonus, en trailer, et indblik i hvordan animationen udviklede sig, hvor Marjane Satrapi, viser rundt og et større hold af tegnere er med til at skabe historien ud fra et håndfast udkast fra Marjane.
CDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.
