Skriv en kommentar
En morgen vågner alle de kære beboere i Hundredmeterskoven til en elefantisk lyd. Det er en lyd der får Peter Plys( John Hahn-Petersen ), til at spise sin honning og Tigerdyret til at stikke hovedet igennem sit elskelige maleri. Så skrækkelig er den.
Peter Plys og venner beslutter at fange den frygtede Hafferlaf ( Jonathan Werner Juhl ), der efter sigende strejfer rundt i Hundredemeterskoven, og laver høje lyde og andre forfærdeligheder. Den skulle bare være så forfærdelig, at der skal stor mod og snedige fælder til for at fange den.
Kængubarnet ( Jarl Theisgaard ) er for ung og må ikke komme med, så han starter, uden hans mor ved af det, sin egen eftersøgning.
Imens er Peter Plys og han venner på jagt efter Hafferlaffen. De fare desværre hurtigt vild fordi Plys spiser de vingummibamser, som Grislingen har lagt ud, så de kan finde hjem igen.
I skoven finder Kængubarnet i mellemtiden, og til sin store overraskelse en legesyg Hafferlaf, der slet ikke er farlig, men hvordan skal Kængubarnet forklare det til de andre, der jo er på jagt efter noget, de tror er rigtigt farligt.
A.A. Milne’s historier om Peter Plys og hans kære venner i 100 Meter Skoven, bliver ved med at fornøje mennesker verden over. Også selvom Peter Plys kom i klørene på Disney’s glubske pengemaskine, for efterhånden mange år siden.
PETER PLYS OG HAFFERLAFFEN, er endnu et fint bud på en Peter Plys historie der holder vand. Alene titlen er vel nok til at fange selv de yngstes interesse. Min søn på næsten 3, smiler i hvert fald over hele 5 øren, når han siger Hafferlaffen.
I PETER PLYS OG HAFFERLAFFEN er alle de elskelige figurer med. Vi kender dem efterhånden fra alle de andre tegnefilm og fra A.A. Milne’s klassiske fortællinger, men de bliver aldrig uinteressante at være i selskab med. Måske fordi vi kan kende lidt af os selv i hver enkelt af dem.
Denne gang er det Kængubarnet der er den centrale figur i historien, og det kan han sagtens bære.
Historien om den, når det kommer til stykket, ikke så farlige Hafferlaf går rent ind og er endnu en lille perle i rækken af Peter Plys film.
De Danske stemmer er velvalgte og passer fint til en film som denne. Også de mange sange er gode og man går nynnende ud af biografen
Animationen er ikke overraskende, men alligevel solid. Det gør ikke noget, at der ikke på den konto er noget overraskende, da der over Peter Plys film, nærmest er noget klassisk. Noget nymoderne computeranimation ville bryde med den klassiske opfattelse, de fleste af os har overfor den kære bamsebjørn.
Så alt i alt kan det kun anbefales at man tager sine børn, venner, forældre, bedsteforældre, ja kort sagt hele familien, med i biografen og nyder Peter Plys og hans venners møde med den store Hafferlaf. For nu at bruge Peter Plys’s ordvalg, og han ville helt sikkert have sagt at: ” det er en haffarlaftisk oplevelse ”.
