Skriv en kommentar
Hvem andre end Roberto Benigni vil være oplagt at smide ombord i den seneste Pinocchio-film? Særligt fordi han jo tidligere har spillet netop den rolle for snart 20 år siden. Denne gang indtager han dog rollen som Gepetto – en fattig billedhugger, som bliver fascineret af nogle lokale marionetdukker. Han kommer selv omkring en helt særlig kævle, som viser sig at være lidt sprælsk. Gepetto udskærer sin egen dukke af denne kævle, og da Gepetto er færdig, så begynder han at tale til dukken. Gepetto kan ikke selv få børn, så af ren ønsketænkning, så håber han på at få respons fra dukken. Et chok rammer Gepetto, da dukken af træ taler tilbage til ham og kalder Gepetto for far.
Dukken kommer til at lyde navnet Pinocchio, og forfjamsket af lykke går Gepetto straks i gang med at dekorere tøj til Pinocchio. Han skal også lære at gå og siden gå i skole. Glad og stolt følger Gepetto Pinocchio i skole. Alt er godt, lige indtil at Gepetto skal hente Pinocchio fra skole igen. Pinocchio har nemlig slet ikke været i skole. Nysgerrigheden er stor, for Pinocchio er taget i marionetteater, hvor han hurtigt kommer i problemer. En dreven ildsluger tager Pinocchio som fange, da han ser et lys i denne dukke uden snore. Bedre bliver det ikke da Pinocchio møder småsvindlerne Ræven og Katten, som hurtigt kaster deres interesse over Pinocchios fem guldmønter. Modgangen er til at få øje på, og Pinocchios naivitet er udbredt. Heldigvis er der gode råd at hente hos en helt særlig fårekylling.
Filmen var nomineret til to Oscars i kategorierne for bedste makeup og hårstyling samt bedste kostumedesign. Statuetter blev det ikke til, men alene nomineringerne vidner om at Pinocchio unægtelig er en flot produceret film. Den ramme gør virkelig filmen til en lækkerbisken for øjet, men for helhedsindtrykket er der stadig lidt at hente. Manuskriptet vil det hele, og der dvæles ikke længe ved de forskellige passager, hvor Pinocchio er i andres vold. Man kan også påpege at trædukken bliver for magisk og drengeagtig alt for hurtigt. Det ville nok have klædt progressionen og sympatien, hvis vi havde set Gepetto lære fra sig, men sagen er at Pinocchio er lige rigelig selvhjulpen næsten fra det øjeblik, hvor han første gang giver lyd fra sig.
Man kunne godt mistænke filmen for at være en Disney-produktion. Koncernens igangværende realisering af det tegnede bagkatalog til realfilm er omsiggribende. Ikke desto mindre, så er der ikke et eneste Disney-prædikat at finde i noterne inden og efter. Superflot håndværk, men der mangler altså lige en sjat spænding, morskab og underholdning. Hvis man ikke vidste bedre, så giver denne film ikke udtryk for, at dens forlæg har klassikerstatus. Derfor må Pinocchio anno 2019 nøjes med 4 stjerner, men det er nu heller ikke så skidt endda. Du kan i hvert fald godt se den uden at føle, at du har fået en lang næse herfra.
