Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Niko Og Nordlyse...
Niko Og Nordlysets Hemmelighed billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Pirates Of The Caribbean: I Ukendt Farvand

11. oktober 2011 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Pirates Of The Caribbean: I Ukendt Farvand billede

Verdens løjerligste pirat er tilbage...

Det lå ikke i kortene, men Hollywood ville det naturligvis anderledes. Pirates Of The Caribbean er blevet et brand som i den grad kan skylle nogle magneter i kasseapparatet – ikke mindst på grund af forlystelsesparken af samme navn. Hvad der ellers lignede en trilogi, sluttende med Pirates 3: Ved Verdens Ende, er nu som minimum vokset med endnu en film, som netop er udkommet på blu-ray og dvd. Film nummer tre lagde nemlig et pænt log på Jack Sparrows udskejelser med en meget naturlig afrunding.

Men vi får da også serveret legendariske Jack Sparrow halsende ind fra højre, da han kommer på sporet af ungdommens kilde. For at give Sparrow noget modspil og rammer til udfoldelse, så er han naturligvis ikke ene om denne jagt på evig ungdom. Englændere og spanioler deltager også i kapløbet, ligesom der er gensyn med Barbossa (Geoffrey Rush – Shine, Ned Kelly). Dog er den mest frygtede pirat Sortskæg (Ian McShane – The Dark Is Rising, Scoop) number one bad guy, mens hans datter Angelica (Penelope Cruz – Bandidas, Vanilla Sky) er guffeliguf for Sparrow. Denne hæsblæsende jagt fører de mange jægere gennem mange farer, bl.a. et noget særpræget møde med havfruer som evner mere end blot at tryllebinde søfolk. Naturligvis ender vi med et ultimativt show down som klimaks.

Gore Verbinski, der stod bag de 3 første film, er ikke længere ombord (han slap dog ikke helt Johnny Depp, som lagde stemme til kamæleonen Rango, i animationsfilmen af samme navn). Roret er her overladt til Rob Marshall, som ellers er bedst vant til musicals og mere klassiske film (Chicago, Memoirs Of A Geisha, Nine). Om det så er årsagen til at der synes at mangle skumsprøjt, træben og rom, skal være usagt. Man kan også pege fingre af manuskriptforfatteren, hvis man er utilfreds med piraterierne. Egentlig er man meget godt underholdt, men selve genren er blevet noget udtyndet og let tilgængelig. Det er en skam, for eventyret drukner lidt i actionsekvenser som man kan påstå at have set før. Med andre ord – det bliver sgu lidt for tørskoet!

Der er masser af effekter og flotte lokaliteter. Vi får alt fra en uvejsom jungle, store vandfald, over klipper, til hestevognsræs gennem tætte gader og naturligvis en solid tur på bølgen blå. Jo, øjnene keder sig ikke, men det gør hjernen altså lidt. Der er for lidt drev i handlingen, og de nye figurer bliver der ikke kælet for. De er der lige som bare. Der er også indflettet en lidt søgt, omend flot udført, kærlighedshistorie omkring menneske kontra havfrue. Den kan man så synes om hvad man vil. Måske nok et lidt underligt indslag, når nu filmserien ellers har mødt kritik for at have for lang spilletid pr. film.

Han er nu god stil ham Sparrow. Men det er ligesom om han stjæler alt fokus, så snart han er i billedet. Måske det også var derfor han på sin vis har ”udkonkurreret” Keira Knightley og Orlando Bloom, som ikke længere er til stede. Til gengæld er der stadig sporadisk optræden af Gibbs (Kevin McNally) og Kaptajn Teague (Sparrows far – spillet af Rolling Stones guitarist Keith Richards). Depps mimik og timing er uovertruffen, og hans ageren er i sig selv et studie i sublimt skuespil. Og det redder i sidste ende løjerne. Du får en røver-historie pakket ind i et pirat-miljø og med en løjerlig kaptajn i centrum. Velkommen tilbage, Jack Sparrow! Og skulle det passe at Depp har skrevet kontrakt på endnu en film, så vent med at skyde løs indtil der er skrevet et mere solidt manus...

Ekstra materialet består af to små Lego-film om Jack Sparrow, fraklip fra filmen, hvor det i den grad kniber Johnny Depp at sige sine replikker, og hvor Geoffrey Rush har mere end almindeligt svært ved at få skruet sit træben på igen. Du kan også vælge kommentatorspor og se sneak peaks fra Biler 2 og Brave.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Buena Vista Home Entertainment.

Titel: Pirates Of The Caribbean: I Ukendt Farvand
Original Titel: Pirates Of The Caribbean: On Stranger Tides
Premieredato: 27. september 2011
Instruktør: Rob Marshall
Skuespillere: Johnny Depp, Penelope Cruz, Geoffrey Rush, Ian McShane, Judy Dench, Kevin McNally
Spilletid: 136 min.
Selskab: Walt Disney Pictures, Jerry Bruckheimer Films, 2011
Genre: Adventure





banner
Overskrift Højre Block
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...