Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi kender alle den romantiske komedie. Den film, hvor dreng og pige mødes og falder for hinanden, hvorefter resten af filmen handler om, hvordan de bare ikke kan finde sammen. Det er en historie, som vi alle kender til ukendelighed, og den fungerer jo, hvorfor ville der ellers stadig blive produceret så mange af dem. Fortællingen er ganske vidst ikke længere interessant, men det virker jo, og det er det, som filmen Playing it Cool forsøger at finde ud af.
Hvorfor er den romantiske komedie så succesfuld?
For hvorfor er det lige, at den romantiske komedie er så succesfuld? Den opgave lægger filmen ud, med at eksperimentere med, lige fra starten af. Vores hovedkarakter er en manuskriptforfatter, der er blevet sat til at skrive en kedelig romantisk komedie, til gengæld for løftet om en lidt mere udfordrende actionfilm, der skal filme i det eksotiske Thailand. Der går bare ikke længe, inden det viser sig at være svært at finde på en historie, fyldt med klicheer, der ikke er blevet fortalt hundrede gange før.
Det samme gør sig gældende for filmen, der kan kaldes for en meta-romantisk komedie, fordi den virkelig forsøger at bryde med genrekonventioner, og det gør den med blandet succes. Særligt i starten er filmen oprigtig sjov i dens leg med klicheer, der fører til flere forskellige drømmesekvenser, der bliver fortalt i flere forskellige stilarter, som tegnefilm, stumfilm, eventyr m.m. Det er virkelig opfindsomt, hvordan der gøres grin med hele genren i en meget uhøjtidelig maner, der skaber en meget afslappet stemning hele vejen igennem.
Eftersom vi følger en manuskriptforfatter, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at vi får historien fortalt af ham, hvilket fører til flere refleksioner over kærligheden som kulturelt fænomen, men desværre er intet af dette nogen historie, og filmen ender paradoksalt nok med at blive offer for den struktur, som den så gerne vil undgå, men bare ikke kan finde en vej ud af, uden at ende med en film uden et plot.
Falder for strukturen
Vi kan have nok så meget meta-refleksion, men i sidste ende, vil filmen mest af alt gerne være en romantisk komedie, hvilket betyder, at det hele uundgåeligt fører til et plot om en dreng og en pige, der bare ikke kan få taget sig sammen, til at gøre noget ved hinanden. Hele filmen vender gradvist fra at være meget reflekterende i starten, til i sidste ende, at have en afslutning fuldstændig ligesom alle andre romantiske afslutninger, du kan komme i tanke om.
Nu har jeg slet ikke nævnt alle de gode eller i hvert fald kendte skuespillere, der optræder i filmen. De kan godt have en betydning for, om man ender med at hælde til en positiv eller negativ side, og hjælper helt klart med nogle af de lidt tynde scener. Skuespillerne gør dog ikke filmen til et mesterværk, blot gennem deres tilstedeværelse, så det er virkelighed en smagssag, hvor meget de har indvirkning på en som seer.
Alt i alt er Playing it Cool en romantisk komedie som faktisk er sjov, omend stadigvæk ikke dyb. Vigtigst af alt, så føler man ikke, at man har spildt 90 minutter af sit liv og, hvad mere kan man forvente af en film, der gerne vil være både romantisk og dybsindig, på den afslappede måde.
Bonus materiale
Det eneste bonus materiale er en 15 minutter lang dokumentar, hvor folkene bag fortæller, hvorfor de valgt at lave denne film, og hvordan det var under indspilningen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
