Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Mon ikke det er et forsøg på at gå Lego i bedene? Jeg tror det, for da de lancerede Lego Movie (som nu også har fået en 2’er), så kom Lego på endnu flere læber end de var i forvejen. Det her ligner altså Playmobils træk til ikke at synke længere bagud i forhold til at være en salgsbart brand.
Det er desværre ikke lykkes ret godt, for Playmobil The Movie er løbet ind i et væld af utiltrækkeligheder, når fokus falder på det samlede værk. Allerede i filmens indledning, hvor søskendeparret Marla og Charlie introduceres, så hænger man allerede med mulen. De to minder om et par MTV-kloner (anno efter musikvideoer forsvandt fra programfladen) som er puttet ind i en Danielle Steele-kampagne. De er alt for nuttede og overfladiske og naturligvis (fristes man til at sige) skal de hurtigt komme til at stå overfor en omvæltning. Politiet ringer på søskendeparrets dør og fortæller at deres forældre er omkommet i en bilulykke. Sceneskift til 4 år senere, hvor Marla forsøger at beskytte og opdrage Charlie. En dag suges de på mystisk vis ind i et legetøjsunivers og forvandles til Playmobil-figurer. Marlas omsorgsgen træder i kraft, da Charlie kidnappes af en grisk kejser og hun må prøve at finde ham. Alene i en ukendt verden må hun lære at tilegne sig og via interaktion med alt fra vikinger, hulemænd, amazoner, dusørjægere og sørøvere til cowboys, forskere, agenter og en enkelt svindlende bonderøv er kunsten at kende ven fra fjende.
Første gang man lægger øje på det levende legetøj er det forbundet med en vis charme. Det er ganske morsomt at se Marla lære at begå sig som Playmobil-figur. Hun er noget stiv og langsom i leddene til en start, men hun bliver langsomt bedre til at bevæge sig frit. I takt med det mister man også interessen for universet af Playmobil, som hurtigt bliver trivielt. Marlas jagt på at finde sin lillebror er rodet og ret kedeligt. Måske fordi alle figurer undervejs er forholdsvis ucharmerende og sjælløse. Til gengæld er de alle ret overgearede og det virker, ærlig talt, til at Playmobil-teamet bag filmen har haft mere travlt med at sørge for at Marla kommer igennem samtlige Playmobil-temaer i håb om at skabe opmærksomhed til at sælge noget mere fysisk legetøj.
Animationen er på højde med Lego-filmene, men det glemmer man hurtigt når der er så stor kvalitetsforskel mellem den ellers åbenlyse forbrødring mellem filmene. Hvad der til gengæld er helt uudholdeligt ved Playmobil The Movie er deres forkvaklede forsøg på at musicalisere de i forvejen ubrugelige sange undervejs i filmen. Det er helt i min optik at den første Lego-film blev Oscar-nomineret for ”Awesome”-sangen, mens Playmobil The Movie var bookmakerkandidat til en helt anden pris, nemlig den i Hollywood-kredse frygtede Razzie, som hylder årets ringeste præstationer.
Jeg kan se nu at det var en fejl at have bare de mindste forventninger til Playmobil The Movie. Ordet nonsens bliver ved med at dukke op i mit hoved som et passende prædikat til denne mødding af en film. Udsæt ikke engang de yngste for denne gang pjank. Jeg tror rent faktisk at selv de vil ende med at slukke eller finde noget andet at se. Jeg kvitterer med en stjerne, og den går til den blåorange robot, som spiller en mindre rolle i filmen. Sådan én havde jeg selv i sin tid som legetøj, så Playmobil The Movie har trods alt lidt nostalgi at byde på.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
