Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Anna Mari (Stefania Rocca) arbejder hos politiet i Rom. En brutal seriemorder plager byen. Han kidnapper tilfældige kvinder, og optager dem på video imens han spiller poker med politiet om deres liv over nettet. Vinder han dør de. Vinder politiet får de lov til at overleve. Sagen er ude af kontrol, og den britiske politimand John Brennan (Liam Cunningham) bliver sat på sagen. Sammen med Anna Maria finder de en ung mand Remo (Silvio Muccino), der kan spille poker for politiet i den næste dyst om liv og død. Heldigt er det at Remo kommer til tastaturet, for det næste offer er politimesterens egen datter Lucia (Fiore Argento). Heldigvis vinder Remo dysten, og Lucia bliver sat fri. Men nu er morderen på krigsstien, og hverken Remo, Anna Maria eller John er sikre i Roms gader. For døden lurer bag hvert gadehjørne, og hvem er Pokerspilleren egentligt. Måske en i politiets egne rækker?
Dario Argento har med pokerspilleren lavet en ganske underholdende thriller der veksler imellem top underholdning og lettere kedsommelighed. Stilen er langt fra Argentos andre film, men han kan sine klassikere, og derfor ender Pokerspilleren da også som en seværdig thriller, der tør en anelse mere end de fleste andre film i samme genre. Men fra en mand der har givet filmelskere produktioner som Deep Red, Inferno og ikke mindst Suspiria, kan man godt forvendte en anelse mere, end hvad Pokerspilleren ender med at komme op med.
Dario Argento har lavet mesterværker som: Deep Red, The Bird With The Crystal Plumage, Four Flies on Gray Velvet, Cat O'Nine Tails, Suspiria, Inferno, Tenebre, Phenomena og Opera. Hvis man vil lære mesteren og hans film at kende, er Pokerspilleren måske et lidt dårligt sted at starte, da den er atypisk i forhold til hans ældre film. Vælg hellere en anden på ovenstående liste, og vend så tilbage til Pokerspilleren når du har nydt hans andre værker.
Pokerspilleren var oprindelig tænkt som en fortsættelse til Argentos The Stendhal Syndrom fra 1996. Her spillede Argentos datter Asia Argento hovedrollen, og det var også meningen hun skulle gøre det i Pokerspilleren. Desværre måtte de 2 for en stund afbryde deres samarbejde, da Asia havde andre filmprojekter at se til. Derfor blev hovedpersonens navn ændret, og det blev Stefania Rocca der endeligt fik rollen.
Ligeledes var det oprindeligt tænkt at instruktøren/skuespilleren Mathieu Kassovitz skulle spille rollen som John Brennan. Men Kassovitz fik på daværende tidspunkt tilbudt at instruere gyseren Gothika, og dette sagde han heldigvis ja tak til. Rollen gik til Lian Cunningham, der heldigvis levere en ganske sublim præstation i den endelige film.
Heldigvis for Dario Argento har han flere døtre at trække på til hans makabre historier, og i Pokerspilleren medvirker således datteren Fiore Argento i rollen som den kidnappede pige Lucia. Fiore Argento arbejder blandt andet som designer, og stod derfor selv for egne kostumer til filmen, så farmand kunne spare lidt penge der.
Filmens soundtrack er komponeret af Claudio Simonetti. Simonetti er en del af bandet Goblin, der har lavet musik til flere af Dario Argentos film, og et hav af andre Italienske filmproduktioner op igennem tiden. Claudio Simonetti er en sand mester bag et Keyboard, og hans enkle kompositioner med let genkendelige gentagelser sidder endnu engang lige i skabet, på lydsiden til Pokerspilleren. Filmen er værd at se alene for dens forrygende soundtrack, og Argentos mesterlige brug af det. Tænk på det, når du ser klimakset på togskinnerne!
Effekter og makeup er udført af den legendariske Sergio Stivaletti. Selvom der ikke indgår så meget splat og gore, som der plejer i en Argento film, byder Pokerspilleren alligevel på et par rigtig slemme og foruroligende scener, og det er bestemt Sergio Stivaletti fortjeneste at de virker 100 %. I historien kommer vores 2 politifolk flere gange i nærkontakt med kvindelig. Disse er så realistiske og frygtelige i deres fremtoning, at man skal være et skarn hvis de ikke printer sig på nethinden et stykke tid efter filmens rulletekster er ovre. Virkelig flot sminke arbejde fra en sand mester i faget.
Pokerspilleren bør ses hvis man holder af genren, Argento, makabre mordgåder og italiensk opfindsomhed. Ikke noget mesterværk, men selv venstrehåndsarbejde fra Dario Argento er seværdig.
Ekstramateriale.
Ekstramaterialet byder på lidt af hvert. Et kort dokumentarprogram om tilblivelsen af filmen, og en promovideo der indeholder både klip fra filmen og fra optagelserne, er blandt det bedste.
Hvis man vil læse lidt, er der lidt fakta omkring filmen man kan forbyde sig i, og biografier og filmografier over Dario Argento, Stefania Rocca og Liam Cunningham. Desuden er det muligt at se filmens Italienske trailer, et slideshow med billeder fra filmen, og et spændende trailershow fra andre AWE udgivelser.
Ekstramaterialet får 3 stjerner ud af 6 mulige.
Lyden er Engelsk Dolby Digital 2.0 / 5.1 og her kommer Claudio Simonetti's musik til sin ret. Billedet er flot overført til DVD, og de mange slibrige nærbilleder af morderens ofre står næsten alt for skarpe.
Pokerspilleren kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
