Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Science-fiction er en genre, der står mig meget nært. Gennem det mest af mit liv har jeg altid været betaget af de store fantasifulde eventyr som kan fortælles ved at bøje de videnskabelige dogmer, som vi lever under i dag. Det er i denne genre, at mine største filmoplevelser har været at finde. Actionfilm som Terminator 2, eventyrfilm som Star Wars og det avantgarde og intellektuelle mesterværk Rumrejsen 2001, har alle gjort usvigeligt indtryk på mig, men der i særdeleshed Matrix-trilogien, der har berørt mig mest. Ja, jeg sagde hele trilogien.
Måden, hvor med filmene i Wachowski-søskendes fantasi blev levende og realiseret er mig for altid en gåde. Måden, hvormed de har taget, det der kunne have været endnu en actionfilm med fremtidslignende effekter, og gjort det til en enestående genreblanding, der også indbyder til flere visninger ved at have flere og dybere lag, end bare den åbenlyse bibelhenvisning, som den er på overfladen.
Mit oplevelse med den første The Matrix, minder meget om den oplevelse, som jeg til en min store overraskelse, havde med Predestination. For plottet lyder ikke af særlig meget, i hvert fald den måde den er blevet fremlagt på til offentligheden.
En ikke så simpel historie
Vi følger en mand, der arbejder i en tidsrejsende politistyrke. Han er af den skuffer, der nærmer sig sin pension, men inden han kan drejer nøglerne om, skal han først afsted på sin sidste mission, og stoppe den eneste terrorist, der har undsluppet hans greb gennem hele hans karriere.
Der går dog ikke længe inden det går op for den skarpe seer, at terrorplottet ikke har så meget med filmen at gøre. Hele historien er meget mere kompliceret end som så, og den simple historie om god mod ond, bliver hurtigt smidt ud af vinduet til fordel for en mere kompleks og omfavnende fortællinger, der rækker over mere end 60 år og bliver fortalt gennem mere bare et par enkelte stilgenre.
Folkene bag kameraet har tydeligt læst op på deres science-fiction historie, hvilket først og fremmest kan ses i historiens oprindelse, der er baseret på en novelle, der bærer meget stor sammenlignelighed til genrens største forfattere som Philip K. Dick og Isaac Asimov. De kender alle faldgruberne og manglerne i genren - som f.eks. paradokser, logiske hovedbrud og latterligt seriøse folk i fjollede situationer. Men i stedet for at prøve at skjule dem, som ellers ville være det mest naturlige, vælger de at udforsker det, der ellers ville få en film til at falde fra hinanden, og ender faktisk med at have en rigtig godt og fordrejet historie, der kræver lidt betænkningstid efter, filmen er rullet hen over skærmen.
Gennemtænkt og gennemarbejdet
Det tager selvfølgelig lidt tid for filmen at komme i gang, fordi korthuset skal laves, inden det kan væltes, men efter den først del af historien er overstået bliver filmen pludselig meget gribende og fængende på en måde, som man bare ikke havde set komme inden, karakterne begav sig ned i kælderen for at udforske den egentlige fortælling gemt i filmen. Derfor er den en af den slags film, som man skal se mere end en gang, fordi man først forstår helheden efter man har set filmen, og så kan nyde alle detaljerne anden gang.
Grunden til, at filmens forskellige dele kan virke overraskende, eller forvirrende, hvis man er negativt stemt over for forandring er, at den lystigt skifter og arbejder med flere forskellige filmgenre. Vi har filmnoir, konspirationsthriller, melodrama og hjernevridende science-fiction. Det gør filmen til en stor mundfuld, særligt inden man er kommet rigtigt ind i universet.
Alt dette kunne være nok til at lave en rigtig interessant film, men godterne slipper endnu ikke op. For det er en meget flot visuel film. Hvert eneste billede er skabt med en stor passion og litotisk symbolisme, der er med til at fange ens opmærksomhed, selv i passager, hvor filmen virkelig giver sig god tid. Successen er dog ikke blot et udtryk for en godt kamera arbejde, men også de gode skuespillere har en stor fortjeneste i, at man ikke keder sig i løbet af en meget afdæmpet film.
Ethan Hawke gør det sublimt som den aldrende agent, der er blevet besat af jobbet, og i sit skumle blik gemmer på en tilbageholdt ondskab, der bare venter på at komme ud. Hawkes beherskede rolle bliver dog overgået af Sarah Snook, der med sin kompleks karakter - uden at afsløre for meget - virkelig bærer filmen på sine skuldre. En opgaven som hun klare yndefuldt og elegant.
På Blu-ray skiven er der også et par minutters fraklip og en meget omfattende dokumentar, der beskriver hvert et øjeblik som udviklingen af filmen har været igennem. Det indebærer alt lige fra forberedelserne inden optagelserne, hvor de har fundet lokaliteter, skuespillere, kostumetest osv. De fem uger, hvor optagelserne tog sted, og den efterfølgende proces, hvor filmen skulle klippes sammen, og gøres til den film som vi ser i dag.
Jeg blev meget positivt overrasket af Predestination. Det var ikke de største forventninger, jeg gik filmen i møde med, fordi plottet ærligt talt virkede en smule latterligt, men hvor er jeg glad for, at jeg tog fejl. Filmen tager sig godt nok lidt tid, inden den kommer op i gear, men så snart den er kommet i gang, er den en fed oplevelse og ikke mindst en kompliceret filmoplevelse, der bliver hængende i hovedet efter, man har set filmen. Den formår i sidste ende at gør The Matrix kunsten efter, og kombinere det underholdende, med det intellektuelle - sådan da.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures
