Locke (Jack Nicholson) er en amerikansk journalist der i filmens begyndelse befinder sig i Afrika. Her er han stødt på en landsmand der erhverver sig som forretningsmand. Forretningsmanden går hen og dør og Locke ser sit snit til at skille sig af med sit gamle jeg og flygte fra sin egen tilværelse. Hvad han ikke ved er, at denne nye identitet får ham indviklet i ulovlig våbensmugling. Hans liv udvikler sig meget hurtigt til en flugt fra sig selv.
Historien er original og spændende og den kan omfavne det hele: politiske konflikter, kærlighed, drama og spænding. Opbygningen er eksperimenterende i dens udformning, da den bryder op med visse traditionelle måder at lave film på. 30 år er gået siden den første premiere, men det eksperimenterende aspekt er stadig til stede i filmen.
Stilheden er essentiel for filmen. Især i filmens legendariske slutscene lader lyden det visuelle overtale og tale sit eget sprog. Med syv minutters stilhed overlader scenen sit publikum til at dukke ned i det filosofiske aspekt.
Man får som publikum ikke serveret handlingen klart og tydeligt. Dog ikke sagt, at det er svært at følge med, men alting bliver ikke sagt og scenerne overlader sine seere til at tænke selv.
Filmen er i langsomt tempo. Dertil skal lægges at filmen varer to timer. Det langsomme tempo får filmen til at virke længere. Den tynde grænse mellem ren kedsommelighed og hengemt, filosofisk tænkning kan være svær at bryde. På den ene side er filmen flot og kunstnerisk flot udført plus det faktum at skuespillepræstationerne er eminente. På den anden side kan det føles som om ingenting sker.
Filmen kræver overskud fra sin seer, men man vil som publikum overvære en blændende historie med adskillige lag i sin opbygning.