Skriv en kommentar
Det står skidt til for amerikanske horrorfilm i øjeblikket. Det ene rædderlige remake følger det andet, imens de nye ideer bliver sværere og sværere at få øje på, med sidste års glimrende, men håbløst oversete ”The Signal” og måske Eli Roth som de eneste lyspunkter. Den amerikanske horrorscene, der har måttet finde sig i først at få baghul af asiaterne, som de så forgæves har forsøgt at plagiere og dernæst spaniolerne, som de er i fuld gang med at plagiere. ( Det amerikaske remake af [rec] er allerede i kassen…)
”Prom Night” kommer desværre ikke til at ændre meget på dette regnskab. Det er et remake af en temmelig ligegyldig amerikansk gyser fra 1980 der havde Jaime Lee Curtis i hovedrollen.
”Prom Night” handler om high school pigen Donna Keppel (Brittany Snow) hvis lærer Richard Fenton (Johnathon Schaech) er fuldstændig besat af hende og mener, at de er skabt for hinanden. Ved en katastrofal fejlkalkulering beslutter Fenton sig for, at vejen til Donnas hjerte må være at myrde hendes familie, hvilket han så gør, moderen endda for øjnene af den unge, Donna der gemmer sig under en seng. Denne strategi giver naturligvis bagslag og Fenton ender i spjældet og Donna hos et sæt plejeforældre.
Tre år senere er den, stadigt noget mærkede, Donna ved at gøre sig klar til sin prom night, den store afslutningsfest man i USA holder, når man er færdig med high school.
Der sker imidlertid det, at Fenton undslipper fra fængslet gennem en rist i loftet, der tilsyneladende er til for det samme.
Nu er Fenton jo tilsyneladende ikke typen der fatter en fin hentydning, eller giver op sådan uden videre, så han beslutter sig for at opsøge Donna på hendes prom night og slå alle hendes venner ihjel, plus det løse, i endnu et forsøg på at vinde hendes hjerte.
Det lokale politi, med Detective Winn (Idris Elba) i spidsen, er godt klar over at Fenton er undsluppet, men de vælger at holde sig i baggrunden for ikke at ødelægge aftenen for Donna, der jo har været igennem så meget ondt. Filmen forløber så med at Fenton én efter én slår Donnas venner ihjel, de fleste på deres lejede hotelværelse, alt imens Winn og co. Tåger forvildede rundt.
Jeg har umiddelbart svært ved at erindre en psykopatisk massemorder på film der er mindre interessant end Richard Fenton. Manden er omtrent lige så skræmmende som tebirkes og ca. halvt så mystisk. (Hvad pokker har de egentligt med te at gøre?)
Næ så er der straks mere mystik at hente i politiets ”arbejdsmetoder”, der er så idiotiske og ueffektive at det halve kunne være nok. De er for eksempel hvad der virker som flere timer om at køre fra politistationen til festlokalet. Hvilket er at tage sig ret god tid, taget i betragtning af, at der er en psykopatisk morder på fri fod, kombineret med en farlig koncentration af dumme og liderlige teenagere i førnævnte festlokale.
Nu er det jo ikke fordi at man behøver det store intrigante plot for at lave en effektiv horrorfilm. ”Motorsavsmassakren”, for eksempel, har et plot der uden problemer kan opsummeres på et fedtet stykke WC papir, men er en klassiker inden for genren fordi den forstår sine virkemidler og formår at skabe en stemning. ”Prom Night” gør absolut ingen af delene. Faktisk er det ret tydeligt når man ser filmen, at det har været et problem at få filmen op på de knap halvanden time den varer. Vi skal i hvert fald trækkes med den ene kiksede dansesekvens efter den anden, en dj der får lige så mange replikker som de fleste af hovedpersonerne og tilsyneladende endeløse samtaler om hvorvidt det nu er en god ide at tage på college eller ej. Vi når gudhjælpemig også at se det meste af klassen video-yearbook. Indimellem bliver der naturligvis også slået en del teenagere ihjel men det på en så tandløs og dårligt udført måde at det er fuldstændig ligegyldigt.
På trods af at ”Prom Night” er hans første spillefilm, så er instruktøren Nelson Mccormick en rimelig erfaren herre. Han har instrueret et væld af tv-serier heriblandt ”CSI”, ”Prison Break” og ”Nip/Tuck” og burde have meget mere styr på sine grundlæggende virkemidler end han viser her. Det hele bærer præg af at sigte lige mod klicheerne og den laveste fællesnævner, for så på en eller anden måde at ramme fuldstændig ved siden af.
Jeg er typen der sagtens kan lade mig underholde af dårlige horrorfilm, men ”Prom Night” er ca. lige så underholdende som en tandpastareklame og har væsentligt mindre bid. Man sidder stort set hele filmen og håber på at morderen får myrdet færdig så man kan lægge denne elendige film bag sig, og lave noget mere interessant, som, for eksempel, at børste tænder…
